Udendørsservering midt på Sankt Annæ

5 skønne steder at spise udendørs

På Sankt Annæ Plads er der brede fortove og skønt grønt areal i midten af de 2 kørebaner, hvor folk kan sidde med picnic kurven. Er man til det mere komfortable og god betjening, så er The Modern klart at anbefale. Terrassen er hyggelig og har stor markise til dem, som ønsker lidt skygge. Maden er moderne fransk og her er altid lækre østers og rørt tartar på menukortet.

Den bedste udsigt til Kongens Nytorv

Skønne steder at spise udendørs_7Fra Restaurant Marchal´s terrasse er der fri udsigt til smukke og livlige Kongens Nytorv. Marchel byder på alt fra kaffe med kage, forfriskende bobler til frokosten - til en dejlig gourmet middag med god vin til. 

Sid under trækronerne med udsigt over søerne

5 skønne steder at spise udendørs_1

Cafe 22 har en dejlig terrasse under de smukke kastanjetræer med udsigt over søen og Dronning Louises Bro. Her serveres der morgenmad fra kl. 9 i weekenden og cafeen er åben helt til kl 24, skulle man få lyst til at nyde sommervinen i de sene aftentimer. Alle åbne dage er der små lækre anretninger samt menuer. 

Ørestadens grønne fristed

5 skønne steder at spise udendørs_2

Så bliver det ikke mere sommerligt i udkanten af byen. Cafe 8tallet ligger i en oase af fredet grønne arealer og masser af vand og der må siddes helt ud til vandkanten, når alt fra brunch til lækre aftenmenuer skal skylles ned med forfriskende drikkevarer fra cafeens velassorterede menukort. Dagen starter kl 10 i weekenden og kl. 11 på hverdage. Og skulle vejret drille, så klarer de store panorama vinduer udsigten.

Hyggelig gårdhave i Læderstræde

5 skønne steder at spise udendørs_4

I de Københavnske stræder er der masser af fine terrasser, men hos Cafe Zirup i Læderstræde har de lige det ekstra. Deres gårdhave er en lille hyggelig oase midt i byen, hvis man gerne vil have mere læ eller bare væk fra den travle gågade. Zirup serverer spændende caferetter med inspiration fra Europa, Mexico og Asien. Og hyggen kan fortsætte, da baren er åbent til sent.

Smuk terrasse nær Rundetårn

5 skønne steder at spise udendørs_5

På det historiske Gråbrødre Torv med masser af leben, ligger denne smukke terrasse med masser af sol hele dagen. Køkkenet hos Le Pavé er primært fransk, men til frokost er her også lækkert smørrebrød samt lune retter som frister enhver gæst.     

Københavner gårdhave i Bredgade

Skønne steder at spise udendørs_2Cafe Petersborg gemmer på den skønneste gårdhave lige ved Esplanaden. For at komme ud i denne oase, får man lidt københavner historie med på vejen igennem Cafe Petersborg´s stuer.

Masser af grønne retter og smuk gårdhave

Skønne steder at spise udendørs_9

Hos Restaurant Riz Raz er der god plads på terrassen ud til gågaden og i den blomsterrige gårdhave, hvor der både er skygge, læ og solrige pladser. Frokosten er åben fra kl. 11:30 alle dage og her er frisklavet vegetarisk buffet med smag fra sæsonens urter og en a la carte med burger, fisk- og kødretter. 

Se flere guides på Spiseliv.dk