4 frokost ideer - De hyggeligste udflugter_7Idyllisk med træer, Knapsø og Sagnlandet
Tag køreturen til Lejre ved Roskilde og få en naturoplevelse af de helt store med enorme træer, vild sø og hele Sagnlandet i forbindelse med idylliske Herthadalen. Restaurant Herthadalen har så meget at byde på med flere terrasser, få skridt ind i skoven finder man en stor tipi, tag en gyngetur på kæmpegyngen i bedste Robin Hood stil og så alle de vilde urter, som bruges flittigt i restaurantens mad. Herthadalen elsker det lokale og af samme årsag laves der kun mad fra sæsonen - det er et sandt eventyr at besøge denne unikke oase blot 40 minutter fra København.

LÆS MERE OM RESTAURANT HERTHADALEN

4 frokost ideer - De hyggeligste udflugter_4

180 graders havudsigt fra Charlottenlund Fortet

Kunne det ikke bare være fedt at sidde på en flot terrasse eller bag de store panorama vinduer med åben himmel og udsigt til Øresund og nyde lækkert smørrebrød, som rummer fisk, skaldyr, kød og vegetarisk stykker. Måske turen rundt på det gamle Fort, som er helt tilbage fra før 1. verdenskrig, lige skal opleves inden maden, da det kan være svært at gå fra denne hyggelige restaurant-perle få kilometer fra Rådhuspladsen.
LÆS MERE OM RESTAURANT CHARLOTTENLUND FORTET

4 frokost ideer - De hyggeligste udflugter_6

En historisk landsby og uovertruffen cafemad

Den Fynske landsby er allerede på verdenskortet, men stadig mange danskere har til gode at opleve landsbyen midt i den fynske natur, endda i gåafstand fra Odense C. Her er magisk og idyllisk for alle aldre og så er der rigtig god mad hos Café Krostuen. Maden er enkel, genkendelig og smagen uovertruffen. Sortebro Kro driver Café Krostuen og her går smagens køkken igen, som viser vejen til at få det bedste smag ud af hver en råvare. Alt her er en køretur værd. 
LÆS MERE OM CAFE KROSTUEN 

4 frokost ideer - De hyggeligste udflugter_5

Spis frokost midt i Brøndbyskoven

Tag cyklen eller bilen ud i Brøndbyskoven, hvor man finder ENGTOFTEGÅRD med restaurant, gårdhave og terrasse i en lysning lige midt i skoven. Restauranten er kendt for sit danske køkken og har de hyggeligste stuer indenfor, skulle vejret drille eller man gerne vil spise et svalt sted på en varm sommerdag. Trænger man til at strække benene, er der fine stier igennem skoven og en lille legeplads til børnene.

Vi håber i har nydt guiden til vores bedste frokost-ideer rundt omkring i på Sjælland! Hvis i ledte efter guides til aftenaktiviteter guides kan i her tjekke vores guides om påskefrokoster, Gode spisesteder i kbh´s omegn eller Spis ved vandet.