Gårdens Vinbar ligger ved Salig Simons Gaard centralt i Svendborg by med gågader og butiksliv.
Vinbaren er delt i to stuer med skæve gulve og inviterer vinnørder til en god snak om vin til alle som kommer til en hyggelig stund med veninderne, forældrene, kollegaerne - Alle er velkommen.
Vinkortet er ikke kæmpe stort, men det er dynamisk, så der kommer hele tiden nye vine på. Her er ingen oversøiske vine, men mange af druerne er også i Europa, såsom den populære Zinfandel er kendt som Primitivo fra Italien.
I baren er der kyndig vejledning at finde, for vintjenerne er altid klar til at servere din yndlingsvin, men vil virkelig gerne udfordre dine smagsløg på mindre kendte vine, som de har plukket fra forskellige lande som Ungarn, Slovenien og Libanon. Og selvfølgelig er her de populære klassikere som Chardonnay og Riesling, som de fleste holder af. Dertil ægte Champagner, som oftest bestilles når noget større skal fejres.
3 glas menu tilpasset dine smagsløg
Er du alligevel lidt nysgerrig på hvilken retning du skal gå, hvis ny vin skal smages, så fortæl hvad du er til og vintjeneren vil sammensætte 3 glas, som du ikke kender men vil overraskes af.
Mad
Gårdens Vinbar byder på charcuterie, ostebræt, tapas og snacks som husets kyllingechips
Gårdens Vinbar afholder sjove og spændende vinsmagninger, hvor de forskellige producenter besøger vinbaren. Man er velkommen til at komme med forslag til hvad kunne være interessant som event, det er vinbaren meget åben overfor.
Priser
Snacks som fx en lille pose chips, oliven eller trøffelmandler koster 45 kr
Vinbarens hjemmelavede kyllingechips med estragoncreme koster 50,-
Charcuterier og ostebræt koster 150,-
Tapas koster 395,- (er man meget sulten kan man godt spise det selv men ellers oplagt at dele)
Gården Vinbar 3 glas menu inkl. oliven og nødder koster 350,-