Den Franske Bistro

Den Franske Bistro

Torvet 19 C 4600 Køge | 4600
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige om restauranten

1.

2.

3.

Profil

Delikatessebutik og bistro ved Torvet i Køge

Pris
Åbningstider

Mandag-torsdag: kl. 11-17.30
Fredag: kl. 11-22, køkkenet lukker kl. 21
Lørdag: kl. 10-16
Søndag: lukket

 

Den Franske Bistro, som før hed Méson Gourmet, ved Torvet i Køge startede egentlig som en delikatessebutik med specialiteter fra Spanien, Italien og Frankrig.
Imidlertid fandt kunderne hurtigt ud af, at det var hyggeligt at blive hængende og spise deres charcuterii den hyggeligt indrettede restaurant eller ved et af de mange udendørs borde i den solrige gårdhave.
Dagens udvalg af rillettes, patéer, oste, pølser og skinker som f.eks. sortfods skinke kan man se i montren, hvorfra man selv kan vælge sine tallerkner til at tage med hjem, eller spise i restauranten. Derudover kan man få forskellige salater, samt et let menukort fra den store tavle på væggen.
Vinkortet er overskueligt i størrelse og pris, og alle vine er importeret fra Italien af søsteren til Charlotte Skovgaard, der sammen med sin mand Jesper Christensen står bag Den Franske Bistro.
De to har en fortid i rejsebranchen, og har taget inspirationen fra nogle af de bedste madoplevelser fra deres mange rejser med sig til Den Franske Bistro, hvor de selv står bag komfuret og som værter på gulvet bidrager til en hyggelig, familiær atmosfære.
Der er mulighed for afholdelse af selskaber i restauranten, og maden leveres også ud af huset. Desuden kan man mod et depositum få pakket sine delikatesser i en picnickurv til at tage med ud i det blå.