Casa Nostra er en stemningsfyldt italiensk café og restaurant, som ligger lige ved Torvet i Hillerød og fra terrassen er der udsigt over slotssøen og Frederiksborg Slot.
Hver lørdag er der brunchbuffet at komme efter og resten af tiden kan man vælge fra det særdeles omfattende café- og á la cartekort. Man skal virkelig være et skarn, hvis man ikke kan finde noget, man har lyst til, blandt de mange valg mellem pizzaer, pastaer, italienske småretter, klassiske frokostretter, burgere, salater og bøffer.
Anlægget spiller italienske slagere, ligesom vinkortet hælder til den italienske side. Om aftenen er der penge at spare ved at vælge imellem en række menuforslag.