Cafe Oscar er nabo til Rådhuspladsen og ligger på hjørnet af Regnbuepladsen og farvergade, som fører lige ind i de Københavnske stræder.
Cafeen emmer af hygge og afslappet atmosfære og hele sommeren står alle glasdøre ud mod pladsen åben til en stor og komfortabel terrasse. Trods det at cafeen er omringet at mange smukke gamle bygninger, er her masser af sol hele dagen. Om aftenen er her ligeså stemningsfuldt med hygge belysning og god plads indenfor med både høje og lave borde.
Madmæssigt er mantraen her god hjemmelavet mad til fair priser. Køkkenchefen er velbevandret i det franske og hans rørte oksetartar er meget populær. Menukortet er smalt, men rummer altid noget for enhver smag. Her er smørrebrød, tavleretter, salater og nogle klassikere, som vi alle kender fra cafemiljøet.
Hos Cafe Oscar er man altid velkommen hvadenten det er til en god kaffe med kage, et glas vin, kold øl eller en lækker menu fra tavlen.