Cafe Palæet
Cafe

Cafe Palæet

Hunderupvej 22 | 5000 Odense
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Moderne smørrebrød og morgenmad

2.

Smukke stuer og sommer terrasse

3.

Private dining og selskaber

Profil

En smuk cafe med lækkert smørrebrød og skøn terrasse

Pris
Frokost

79 - 139

Åbningstider

Mandag - fredag: kl. 10 - 16
Lørdag: kl. 10 - 15
Søndag: Lukket

Cafe Palæet byder indenfor til en smuk spiseoplevelse i denne historiske klenodie, som har huset mange folk igennem tiderne til festlige begivenheder. Cafe Palæet står nu klar til at forkæle sine gæster i nye farver og med nye ambitioner.

Cafe Palæet har de smukkeste stuer med højt til loftet, malet og tapetseret i dueblå nuancer, rammet ind af høje hvide paneler og florlette lange gardiner. Her er lidt Morten Korch stil, men i en moderne udgave og bordene dækkes op med keramik, som komplimenterer stilen på elegant vis. Palæet ligger på toppen af Nonnebakken med udsigt til grønne arealer og har den skønneste terrasse i flere plateauer, som giver alle fri udsigt fra bordene, og er man et lille selskab, har man følelsen af "egen" terrasse. 

Når man træder ind ad hovedindgangen ledes man ind via baren, hvor huset´s vidunderlige lille karnap gemmer sig bag. Selvom der kan sidde ganske få, er her masser af luft med vinduer fra gulv til loft og man sidder ligesom hævet over haven nedenfor. De næste stuer er ensuite, hvor den første har en flot kamin dekoreret med hollandske kakler, på væggen et kæmpe spejl, som lader lyset fra vinduerne samt de grønne træer spejle sig til glæde for de gæster som måtte sidde med ryggen til vinduerne. Den anden stue er dekoreret med det smukkeste tapet og har udgang til terrassens øverste plateau. Begge stuer kan dækkes op til større selskaber eller langbordet, hvor familie, venner eller kollegaer samles om en dejlig frokost. Ønsker man sig en mere intim stue til privat selskab på 10 personer, er den 3. stue oplagt med det ovale bord, som ligger bagerst og derved ingen passerende igennem. 

Hvor end man sidder i cafeen, er der forkælelse af smagsløgene og en fryd for øjet. Her serveres indbydende morgenmadstallerkener med bl.a. friskbagt brød fra Bager Leander i Svendborg, smørbagt croissant, pålæg og yoghurt. I frokosten er der lagt op til det lækreste smørrebrød kreeret af Palæet´s køkkenchef Gitte, en erfaren smørrebrødsekspert, som har en passion for at skabe smagsnuancer, der vækker glæde. Fra klassiske smørrebrød til husets signatur og luksusudgaver – alt sammen på frisk hjemmebagt brød. Dertil må man ikke glemme den gode økologiske barista kaffe med hjemmebag til, som kan nydes hele dagen.

Køb det hjemmebagte brød med hjem

Har du først smagt det hjemmebagte rugbrød til smørrebrødet, er det svært at vælge andet. Derfor tilbyder Café Palæet, at du kan købe både rugbrødet, surdejsbrød og kager med hjem.

Selskaber og fester

Skal du arrangere et selskab eller en fest? Café Palæet tilbyder den perfekte ramme i de smukke stuer og direkte adgang til terrassen. De store glasdøre skaber både lys og plads, så du kan nyde privatlivet, men stadig føle dig en del af caféens stemning. Lad det dygtige personale sørge for alt fra borddækning til festlige retter og dekorativt keramik, og skab en mindeværdig oplevelse for dine gæster.


Andre spisesteder