Skal I forkæles med rigtig god bistro mad, skønneste vine i et stemningsfuldt miljø, så må et besøg hos BISTRO NO3 i Gilleleje havn være oplagt. Det smukke gule hus med de hvide blomsterkasser foran og lyset fra havnens himmel som kulisse, får man følelsen af at være i Skagen, men bistroen befinder sig på spidsen af Sjællands Nordkyst og emmer af ren idyl.
Når man træder ind ad døren bliver man budt velkommen af herrerne bag bistroen Michael og Peer, som sætter en ære i at alle gæster føler sig velkommen, får en nærværende betjening og en spiseoplevelse som man bare må vende tilbage til. Heldigvis har restauranten åbent hele året, så en weekendtur til Gilleleje kan sagtens få lidt fanfare på når turisterne er taget hjem.
Køkkenchefen står på mål for at byde gæsterne på sublim bistromad, lækkert smørrebrød samt holde den gode stemning i bistroens åbne køkken. Maden er lavet fra bunden af gode råvarer fra sæsonen og trods det at menukortet er smalt, er der altid lidt nyt på menuen som kan friste. Frokosten byder på smørrebrød, salat, moules frites, burger og om aftenen er der bl.a. dagens fangst, saftig rib-eye, husets burger, vegetarisk, lækre snacks og forretter - altid noget for enhver smag, indbydende og smagsfuldt.
BISTRO NO3 har god plads og her er hyggeligt om du kommer selv, om I er 2 eller mange.
Terrassen foran er velbesøgt hele sommeren, hvor der også er live musik på programmet og servering ved bordene. Det anbefales at reservere bord i forvejen og vil man høre god musik, så kan der købes billet til Musik & Dinner via Ticketmaster, så skal I blot købe de drikkevarer I lyster på aftenen. Dejlig nemt og altid en god fest.