De otte piger er fløjet ind fra det meste af nordeuropa, der er en enkelt brunette og resten har platinblond hår. Alle er smukke, slanke og iført småbitte, sorte kjoler, benene er bare og fødderne stukket ned i ukomfortabelt udseende, tårnhøje stiletter i materialer som plastic og plexiglas. En gang imellem bevæger én af pigerne sig fra pladsen ved baren op på den lille scene bag udskænkningsområdet, som er indrettet med stripperstang, spejl og diskokugle. I takt til hits fra nogle af populærmusikkens sexkillinger danser, de korte, sensuelle danse mens den sparsomme beklædning langsomt, dovent afføres.
Det er en hverdagsaften i december, hvor den støt dalende sne udenfor agerer kontrast til al den snak om klimaforandringer og global opvarmning, som foregår andre steder i byen. Det er en kold, våd aften og ikke mange har endnu, her før klokken har passeret midnat, vovet sig ud i mørket og ind i den dunkle, intime hule, som udgør byens nye stripklub.
Som en hip loungebar i en førende vestlig storby
Mirage - Sensual Nightlife er etablissementets præcise navn. Indretningen lægger sig med sine bløde møbler i modebrune nuancer, kunst på væggene, store vaser og friske blomster et sted mellem Ilvakatalog og den eksklusive møbelforretning Lysberg, Hansen & Therps vinduesudstilling. Det er elegant og komfortabelt på samme tid. Var det ikke for den dæmpede belysning og de mange letpåklædte piger, kunne baren sagtens gå for at være en hip loungebar i en førende vestlig storby.
”Det der foregår på de andre stripklubber i København, det er langt over grænsen til, hvad der er lovligt. Og så er det er lummert, trist og kedeligt. Der har vi prøvet at skabe et sted, som legaliserer det uartige,” fortæller Peter Rygaard, som er en af ejerne bag det nye sted. Han har selv rejst meget i storbyer som New York, Miami og Las Vegas, hvor ’lødige stripklubber’, hvor primært mænd men også kvinder kommer bare for at hygge sig, snakke lidt og blive underholdt, er helt almindelige.
Et sted for helt almindelige mennesker
”Hvis man er en voksen mand, som kører herind til København og har råd til at bruge nogle penge på Nasa eller Karel eller alle de steder, så kan man faktisk ikke komme ind. Hvis du spiller på FCK’s førstehold eller hvis du var i Se&Hør i sidste uge, så skal du nok komme ind. Men du kommer ikke ind, hvis du er helt almindelig. Og hvis du kommer ind og du stiller dig oppe i baren sammen med din kammerat, så er der ikke nogen som kommer hen og siger til jer, I ser søde ud, køber I ikke nogle drinks til os og så kan vi sidde her og hygge os lidt,” mener Peter Rygaard. Han vil gerne give de ’helt almindelige’ mænd et sted at gå hen, hvor de er sikre på at have selskab, hvis det er det, de ønsker.
”Dem med de lige personnumre, de har arrangeret på forhånd hvad de skal. Facebook, sms og så videre gør, at det er nemt for en pæn pige at blive underholdt torsdag, fredag, lørdag, og så har de ikke tid til også at snakke med alle mulige andre. Den der stakkels mand, der har taget en pæn jakke på og en god parfume, hans aften i byen bliver kun til noget, hvis han har det sjovt med dem, han er sammen med. De kunne lige så godt sidde oppe på Hovedbanegården. Den måde at gå ud på, vil vi gerne give et alternativ til.”
”Hvis man er en voksen mand, som kører herind til København og har råd til at bruge nogle penge på Nasa eller Karel eller alle de steder, så kan man faktisk ikke komme ind. Hvis du spiller på FCK’s førstehold eller hvis du var i Se&Hør i sidste uge, så skal du nok komme ind. Men du kommer ikke ind, hvis du er helt almindelig. Og hvis du kommer ind og du stiller dig oppe i baren sammen med din kammerat, så er der ikke nogen som kommer hen og siger til jer, I ser søde ud, køber I ikke nogle drinks til os og så kan vi sidde her og hygge os lidt”
Mest for mænd
Mirage er helt klart mest et sted for mænd, og der trækkes på helt faste stereotyper om sexede, villige kvinder og overlegne, betalingsdygtige handyr. Et par piger kommer forbi lidt før tolv og tager sig en drink. Stedets mandlige vært, Thomas, tager sig godt af dem, men de går alligevel igen efter en halv times tid. Det er ikke dem, pigerne ved baren er der for at underholde.
Helt anderledes ser det ud, da nogle mænd begynder at dukke op. De ankommer to og to, sætter sig i baren med en øl hver og får hurtigt selskab af et par af de blonde piger. Pigernes dagsløn er afhængig af, at nogen ønsker at se dem danse eller køber en drink til dem. En tækkelig ’lingeriedans’ ved bordet koster 150 kroner. Vil man se mere, foregår det i de forhængsbeklædte kabiner i hjørnet af lokalet. Her kan man få sig en topløs dans for 250 kroner eller to for 400. Det tilbud benytter en af de nyankomne mænd sig af, mens hans ven bliver siddende i baren med sin nye, midlertidige veninde. Det ser ud til, de hygger sig. De præsenterer sig, taler om vind, vejr, livet og sig selv. Hvem det så end lige er denne aften, hvor ingen af dem vil mødes igen i det virkelige liv.
En helt anden verden
Imens går Olga fra Prag på scenen, hun svinger sit lange hår og kaster de velformede ben op ad stripperstangen. ’You can leave your hat on’ crooner Joe Cocker i højttalerne. Mens Olga smider tøjet, gør jeg det modsatte. Tager den store vinterfrakke på og begiver mig ud i snevejret på den anden side af den tunge dør og de tætte gardiner. Væk fra en verden med smukke kvinder, som underholder for penge, dæmpet belysning og champagne i lange baner. En helt anden verden end den ude på Nørregade, er det i sandhed.
