Træterrassen er omkranset af friske urter i altankasserne og haven nedenfor er en naturlig del af skoven samt restaurantens smukke bærbuske. Hele sommeren står et flot hvidt telt nede i haven som flittigt benyttes til større selskaber, som ønsker sig en herlig havefest til konfirmationen, brylluppet, fødselsdagen eller anden begivenhed. Husets 1ste sal er et stort selskabslokale med masser af lysindfald og fritlagte bjælker, som benyttes hele året.

Trænger man til at se på gyngende både, indsnuse frisk havneluft og måske slentre langs stranden, så går turen til Vallensbæk havn, hvor Restaurant Krabben står flot i sine nye klæder og sin kæmpe terrasse helt ud til vandkanten. Er man mere til at sidde indenfor, så kan man glæde sig over at få det bedste af begge verdener, for der er vinduer langs hele restauranten, så man kan se havnen fra alle borde. Når solen står for skarpt eller aftenen bliver kølig køres terrassens rullende tag ud, så der er rart at være både til frokost og aften. På førstesalen er et flot lyst selskabslokale med stor bar og god plads til både spisning og dans. Igen med vinduer langs hele lokalet.

En tredje restaurant perle på Vestegnen ligger i Brøndby havn, med rekreativt område, udsigt til kysten og havnens både nedenfor. Restaurant Albatrossen & Co. er beliggende på første sal med en dejlig terrasse og trappe direkte ned til havneområdet, hvor der både er legeplads og ishus. Restauranten står nyrenoveret i gyldne varme farver og god plads mellem bordene. Her kan let stilles langborde op til større middagsselskaber i den ene ende, alt imens de små hyggekroge bevarer sin intimitet.

Alle tre restauranter drives af Maiken og Ilan, som satte sig det mål at bringe gode restaurantoplevelser til Vestegnen. De startede med Restaurant Engtoftegård, hvor hele deres set-up med god mad til hverdag og fest, kvalitets drikkevarer og høflig betjening til rimelige priser, viste sig at være populært hos gæsterne. Dette selvfølgelig krydret med helt unikke omgivelser, som en del af oplevelsen samt let til parkering lige foran døren. Næste skud på stammen blev Restaurant Albatrossen & Co. som fik et elegant løft i indretningen - inde som ude – med varme farver, bløde velour stole, smukke træborde og små bordlamper, som bringer fokus til bordet og maden der serveres. Tredje stammeskud blev Restaurant Krabben i Vallensbæk Havn, som fik samme overhaling som på Albatrossen, dog i andre farvenuancer, men ligeså elegant og hyggelig.

Køkkenet på alle tre restauranter er primært dansk-fransk cuisine tilberedt af gode råvarer fra sæsonerne. Her bydes på smørrebrød og klassiske frokostretter samt lækre brasserie klassikere om aftenen og altid dagens fangst.

Vil man gerne forkæle nogen med en dejlig spiseoplevelse, så kan der på restauranternes hjemmeside købes et gavekort som gælder for alle tre restauranter – rart for gavemodtageren selv at kunne vælge blandt de tre ´Vestegnens Perler´

Læs mere og se billeder fra de 3 restaurant perler på Vestegnen:
ENGTOFTEGÅRD - RESTAURANT OG GÅRDHAVE
RESTAURANT ALBATROSSEN & CO
RESTAURANT KRABBEN