“Hvorfor er de restauranter, der har mest travlt, dem, der har uuddannet personale til at lave mad af præfabrikata og dårlige råvarer? Hvorfor vil de fleste kun betale for det dårligste? ”

Sådan spørger Tina Møhring Madsen (37 år), som sammen med sin mand Jens på fjerde år driver restauranten og selskabsforretningen Den Gamle Kro i Odense. Hun som køkkenchef og han som restaurantchef.

”Jeg synes, der er behov for at værne om de danske madtraditioner, så de ikke bliver udvandet af dårlig kvalitet. Der skal fokus på det danske køkken, så det ikke går tabt. Derfor vil vi gerne tage tråden op og bringe det tilbage til det, der var meningen fra starten, nemlig at mad skal laves fra bunden af friske råvarer.”

Det er derfor den slags mad, Tina laver på Den Gamle Kro, hvor de danske klassikere især optager plads på frokostkortet, mens hun lader sin anden store kærlighed - den til det franske køkken - skinne igennem på aftenkortet. Her finder man også en 5-retters menu, som skifter efter sæsonerne og tager udgangspunkt i begge køkkenstile. Det er her, Tina, hendes kokke og syv kokkeelever får afløb for deres kreativitet, for som hun siger:

“Alle kokke har brug for at komme af med deres kreative ideer, uden dem er det ikke sjovt.”

Og sjovt synes Tina stadig, det er, at styre et a la carte ryk, også efter mere end et halvt liv i kokkefaget, en epoke som startede, da hun som 16-årig gik i lære på HKs kursuscenter i Svendborg. Siden blev hun ansat som ungkok, så souschef og kort tid efter, mens hun var i begyndelsen af 20'erne, som køkkenchef på en af Fyns bedste restauranter, den på Hotel Hesselet i Nyborg. Her arbejdede hun i 12 år. I dag finder man hende bag eget komfur på Den Gamle Kro  fra ni morgen til ti aften alle ugens dage undtagen onsdag. Den tilbringer hun nemlig sammen med sin mand hjemme i Kerteminde, hvor de laver mad sammen eller går ud og spiser på deres yndlingsrestaurant Rudolf Mathis eller en af de andre lokale restauranter.

Læs videre under reklamerne, hvor Tina Møhring Madsen svarer på Spiselivs 1000 spørgsmål til professoren.

"Søren Gericke påvirkede mig til at blive kok. Lidenskaben i hans øjne, det er ægte passion. Siden har jeg fundet ud af, at han er lidt skør, men det er ok, for han udståler en glæde, alle kokke burde føle ved at lave mad."

Hvorfor blev du kok?
Det er det eneste, jeg har villet være så længe, jeg kunne huske.

Hvilken slags mad laver du på din restaurant?
Dansk/fransk både klassisk og med et moderne twist.

Hvilken slags mad laver du derhjemme?
Nogenlunde det samme, men mere simpelt. Fx en rigtig god bøf stegt på weber-grillen med en salat fra haven.

Hvor har du senest været ude at spise?
Alain Ducasse i Provence. Det var godt, men ikke sublimt.

Hvilken restaurant vil du spise på næste gang?
Jeg har bestilt bord på Frederikshøj i slutningen af september. Jeg blev inspireret af et billede af Wassim Hallal på forsiden af Gastro og tænkte, at nu skulle det være.

Hvad er din yndlingsrestaurant herhjemme?
Rudolf Mathis i Kerteminde, hvor vi bor, fordi det altid bare er godt.

I udlandet?
La Grilladine i Beaune, hvor vi har været flere gange. Der er en hyggelig atmosfære, og betjeningen er god.

Hvad er din mest mindeværdige madoplevelse?

Første gang min mand lavede mad til mig. Jeg havde ikke de store forventninger men blev meget positivt overrasket.

Hvad er dit ældste minde om mad?
Da jeg var ca. 5 år gammel og til min onkels svendegilde spiste så meget af hans hjemmelavede is, at jeg fik ondt i maven. Allerede dengang kunne jeg se, at der er forskel på god og dårlig kvalitet.

Hvilken råvare synes du er mest undervurderet?
Jordskokker. De er fantastiske.

Hvilken råvare synes du er mest overvurderet?
Moderne ukrudt. Det smager kun grønt.

Hvad kunne du spise hver dag?
Foie gras, ost og friskplukkede danske discovery-æbler.

Hvad kan du ikke fordrage?

Bananer.

Hvem ville du allerhelst invitere på middag?
Min mand Jens.

Har du et gastronomisk idol? Hvem?
Der er to: Søren Gericke, som påvirkede mig til at blive kok. Lidenskaben i hans øjne, det er ægte passion. Siden har jeg fundet ud af, at han er lidt skør, men det er ok, for han udståler en glæde, alle kokke burde føle ved at lave mad. Og den amerikanske kok og kogebogsforfatter Charlie Trotter, fordi han inspirerer mig til visuel skarphed på tallerkenen.

Hvordan synes du, det står til med gastronomien i Danmark?
Både godt og skidt. Det har aldrig gået bedre, men heller aldrig værre. Vi kan levere det bedste, men hvad nytter det, når de fleste kun vil betale for det dårligste? De travleste restauranter er dem, der kan sælge en buffet med mad, de ikke har lavet selv, til 100 kr.

Har du et tip til læserne?
Lad dig ikke nøjes med dårlig kvalitet.