”I gamle dage var min lunte sådan her,” Thomas Rode viser med pege- og tommelfinger, hvor kort den var.
”Ligesom alle mulige andre kokke levede jeg et lorteliv med alt for lidt søvn og alt for meget arbejde, alt for mange øl, for mange rumcigarer, cigaretter og kaffe. Jeg er faktisk overrasket over, hvor længe jeg kunne gøre det. Jeg lagde først mit liv om, da jeg var 37-38 år.”
Livsomlægningen skete, da han blev skilt og fik en ny kæreste, kollegaen Thilde, som er 14 år yngre end ham selv.
”For at yde hende retfærdighed blev jeg nødt til at gøre noget - jeg ville jo gerne have, hun syntes, jeg var dejlig. Samtidig kunne jeg godt se, at kokkelivsstilen ikke var et fundament for at blive en lykkelig gammel mand, så jeg begyndte at træne.”
En ven introducerede Thomas Rode til crossfit, og selvom han beskriver de første lektioner som enormt smertefulde, fik han lyst til mere.
”Det var som narko. Nogen gange kan jeg ikke sove, fordi jeg ligger og glæder mig til at skulle træne dagen efter.”
Mr. Stenalder
Med den forbedrede fysik fulgte også lysten til at spise sundere, og i dag er Thomas Rode nok i den brede befolkning bedre kendt som ”Mr. Stenalder” end som køkkenchef på en af Danmarks fineste gourmetrestauranter, Kong Hans.
Tilnavnet har han fået som fortaler for ”stenaldermad,” en betegnelse som kort fortalt dækker over en kost, som svarer til den, vore forfædre levede af i jæger/samler stenalderen, altså før vi begyndte at opdyrke landet. Med andre ord er det en kost helt uden sukker, kornprodukter, bælgfrugter og andre opdyrkede og forarbejdede råvarer og med ingen eller meget lidt mælk og stivelse. Kød og animalsk fedt er godt, - kulhydrater er skidt og bør overvejende komme fra grøntsager.
Hvorfor skulle det nu være godt? Spørger jeg. Thomas Rode forklarer:
”Fra det tidspunkt, hvor folk begyndte at slå sig ned på bosteder, begyndte degenerationen af menneskeracen. Før den tid blev folk selvfølgelig slået ihjel af sabeltigere og døde af lungebetændelse, men som grundlivsform var de sunde og raske, hvis ikke deres livsbane blev forstyrret udefra.”
”Brød smager jo fantastisk”
Thomas Rode har ikke selv nærstuderet alle de videnskabelige beviser for påstanden om, at stenaldermad er godt, men han har prøvet på egen krop, hvor meget bedre det føles at leve på den måde. Han er dog ikke mere fanatisk omkring det, end at han lever af ca. 80% stenaldermad, hvilket efterlader 20% rum til at ”synde” med ting som chokolade, alkohol, smøger – og rugbrød.
”Der findes ikke nogen kulinarisk konstellation, jeg holder mere af end et godt stykke rugbrød med et helt almindeligt stykke marineret sild, et glas brændevin og en øl. Brød smager jo fantastisk, jeg mener bare ikke, at brød, korn og stivelse skal udgøre hoveddelen af ens kost.”
Det mener til gengæld Sundhedsstyrelsen, som anbefaler, at hovedparten af det, vi sætter til livs, er kulhydratholdige fødevarer. Det afspejler sig naturligvis i samfundets normer og udvalget af madvarer, fx fastfood.
”Når man bevæger sig rundt i København og spiser på den måde, jeg gør, kan man ikke få noget ordentlig mad. Man kan godt gå på en shawarmabar og så bare lade være med at spise kikærtepuréen men bare salat og kød, eller man kan gå i 7/11 og få et kyllingespyd, hvis man ellers kan lade være med at spekulere over, hvordan de der kyllinger, der er blevet til spyd, har haft det undervejs. Det har længe irriteret mig, at udvalget ikke er større.”
(artiklen fortsættes nedenfor)
”Der findes ikke nogen kulinarisk konstellation, jeg holder mere af end et godt stykke rugbrød med et helt almindeligt stykke marineret sild, et glas brændevin og en øl. Brød smager jo fantastisk, jeg mener bare ikke, at brød, korn og stivelse skal udgøre hoveddelen af ens kost.” Thomas Rode - køkkenchef, tv-vært og kogebogsforfatter
Fast food og bog
Derfor stod Rode bag Palæo, hvis filial i Københavns Torvehaller åbnede i marts i år og dermed blev landets første fastfood sted dedikeret til stenaldermad. Palæo har netop udvidet med endnu et spisested i Pilestræde i Københavns indre by.
Og denne måned udkom så bogen Stenalderkost, som blev flået ned fra boghandlernes hylder i en sådan fart, at anden oplag blev sat i gang straks efter bogen var kommet på gaden. Bogen reflekterer på skønneste vis Rodes mange år som kompromisløs gourmetkok og hans seneste år som selvudnævnt 'sundhedsnarkoman'. Der er fantastiske råvarer i lange baner, anrettet med den yderst trænede hånds sans for detaljen. Rodes opskrifter er ikke alle lige nemme at gå til, men inspiration og smukke billeder er der i overflod både til dem, som godt kan lide at lave og nyde mad og til dem, som går op i sundhed. I bogen Stenalderkost er der nemlig ikke nogen modsætninger mellem de to ting, hvilket nok også er et faktum som kan tage æren for en stor del af bogens salgsmæssige succes.
