1. Fjern kernehus og skræl fra æblerne og skær dem i grove skiver.
  2. Fordel smørret på en lille pande. Vælg en pande, der kan være i din ovn - og som kan tåle at komme i ovnen.
  3. Drys sukkeret over smørret.
  4. Fordel æblerne lagvis på panden.
  5. Lad det hele simre ved svag varme på komfuret, til smør og sukker er blevet til karamel - det kan godt tage et stykke tid, men sørg for hele tiden at holde øje, for pludselig er den der.
  6. Når karamellen og æblerne har taget farve, slukker du for varmen.
  7. Rul butterdejen ud, så den passer i størrelsen til din pande og fordel den over æblerne.
  8. Butterdejen skal godt ned om æblerne langs kanten.
  9. Sæt panden i ovnen og bag din tarte tatin ved 170 grader i 25 minutter.
  10. Vend den færdige kage ud på et fad, så æblerne vender opad. Brug et låg eller en tallerken til at holde det hele på plads - og vær forsigtig, for du har ikke lyst til at tabe kagen!
  11. Server din tarte tatin lun med flødeskum eller creme fraiche.