I sidste uge var vi på ude i kantinen på Christianshavn (også kendt som Noma), og i forrige uge var vi på Mêlée, og for nogle weekender siden spiste vi frokost på Le Gibolin i Arles, og så var der også Sletten Kro i påsken og Oubæk forleden til frokost. Og vi spiste tatar alle stederne. I rå mængder (!). Tatar, trtar, tatar. Uhhh, det var godt. Råt og godt.
Mêlée
Mêlée-Jens tager nok prisen i denne omgang for sin udgave. Den var bare sådan ret perfekt i det. Serveret på bræt, og bl.a. vendt med cornichoner, der var så tilpas stort skåret, at de udgjorde en ordentlig sprød bid. Derudover sprødstegt brødcrouton, også vendt i, og en hel skov af friske urter fra Anes egen mark. Ane og Jens holder i hånd til daglig og har fx sammen skrevet Voilà Paris – den ultimative Paris-guide, som Spiseliv har omtalt her, og hvori tatar i øvrigt spiller en ikke helt uvæsentlig rolle; man kan sige det sådan, at Jens Vestergaard sandsynlig er en omvandrende parisertatar-encyklopædi. Tataren på Mêlée koster kun 85 kr., og faktisk skal den her artikel ikke handle om priser, men venner, det er simpelthen et scoop!
Oubæk
Oubæk serverer stadig tatar, som den ægte Oubæk (Rasmus) gjorde det. Kødet er hakket, og tataren er rimelig klassisk i smagen, men med et elegant lille twist: Der er saltet foie gras revet hen over i strimler. Tilbehør as usual: pomfritter.
Sletten Kro
På Sletten Kro er tataren firkantet. Den er meget klassisk: rørt med sennep, cognac, salt og peber, hvorpå den bliver rullet ud mellem to stykker bagepapir. Cornichoner og kapers drysses på inden servering, og hvis man vil have pomfritter til, så bestiller man det, og det vil man jo gerne.
Le Gibolin
Le Gibolin i Arles er der nok ikke så mange, der kender, men altså, vi tager den med alligevel, både fordi deres tatar er verdensklasse, og fordi Arles er en bedårende middelalderby ved Middelhavet, med byport, marked og masser af farverig folklore og dermed et besøg værd, hvis man skulle komme på de kanter i sin ferie. Le Gibolin er en mere end glimrende lille bistro, der serverer dagsfriske råvarer i lette gevandter, hvis man kan sige det sådan. Ikke fordi tatar som sådan ligger let i maven, men alligevel, alle de der middelhavsgrøntsager og smukke fisk i fine farver ud over det hele får på en eller anden måde maden til at fremstå 'let'. Tataren er virkelig velsmagende – og virkelig stor! Tror faktisk, vi måtte give op og efterlade en bid! Det ligner os ellers ikke. Heldigvis er Le Gibolin især kendt for et yderst attraktivt udbud af vine i naturlige nuancer, og som sådan er der noget at skylle efter med, og et yndigt hotel at tage en lur på (L'Arlatan), inden man skal på den igen om aftenen. Og det er man jo nødt til...
Le Gibolin
13 rue des Porcelets
13200 Arles
00 33 (0)4 88 65 43 14
Noma
Sidst men ikke mindst: Nomas tatar er gået hen og blevet en noma-klassiker. Ikke uden grund. Den er sublim. Skrabet oksemørbrad samlet i en fin lille firkant på tallerknen med skrabet peberrod, smørstegt rugbrød og lidt skalotteløgringe. Det hele dækket af skovsyre og serveret med lidt enebærgranulat on the side og den blødeste og mest velsmagende estragonemulsion, man kan tænke sig. Spises med fingrene. Skarp, poetisk velsmag ud over det hele. Bum.
