1. Bring eddike, sukker, vand og krydderier i kog og tilsæt derefter grøntsagerne. Lad syltelagen koge 15 min.
2. Anvendes havsnegle forkoges de i letsaltet vand i en time, inden de tilsættes sammen med fisk og skaldyr.
3. Kom derefter fisk og skaldyr op i en gryde, og hæld syltelage og grøntsager over. Lad det trække 5 min.
4. Servering: Server retten i gryden med et stænk olivenolie over og pyntet med friskhakket dild. Lige inden servering stænkes Aalborg Jule Akvavit over for at tilføre aroma. Nydes sammen med et humpel groft brød og godt smør.
 
Tip
• Brug de fisk og skaldyr, som kan skaffes hos den lokale fiskehandler, fx krabbeklør, torsk, makrel og sild. Brug hele stykker fisk.
• De syltede grønsager kan laves allerede i sensommeren og gemmes til jul.
• Gem de grøntsager, der ikke bliver spist, og brug dem som tilbehør til varme retter eller til en håndmad.
• Hvis man ikke kan skaffe frisk krondild, kan tørret dild også anvendes.