Sortebro Kro´s personale giver sig tid til dig som gæst. Det mærker man bl.a. ved at selvom restauranten er fyldt med gæster, er der ro på tjeneren, som formår på en elegant og hjertelig måde, at være Vært og samtidig får skænket vinen og serveret maden, således at ingen har manglet noget ved bordet. Det skaber ro om bordet, fordi man som gæst får tillid til at alt kommer rettidigt, så det handler blot om at nyde selskabet og omgivelserne.
John Kofoed har sammen med sin hustru Melina, drevet Sortebro Kro i snart 19 år, med stor kærlighed til maden og den hengivenhed er ikke blevet mindre med årene. John frabad sig for længe siden, at blive omtalt som gourmetkøkken, da ordet efterhånden blev benyttet forkert i mange sammenhænge. Og i stedet valgte han, at beskrive det køkken som han repræsenterer, nemlig `Smagens køkken`. Alt er lavet fra bunden af sæsonens friske råvarer, og intet er tilfældigt, når tallerkenerne er anrettede og tjeneren tager i mod. `Her på kroen giver vi os tid til maden og det skal kunne smages`, siger John Kofoed.
På Sortebro Kro kan man spontant slå vejen forbi, til den lille frokost i Cafe Krostuen, som bl.a. blev brugt til at filme scener til serien 1864. Der er mange skønne kroge på kroen og alle med charmen fra en svunden tid. Og glem ikke den idylliske have, hvor man kan sidde i ly for solen under de store træer, hele sommeren.
Hver måned skaber køkkenet, udover a la carten, en ny menu med alt det bedste sæsonen kan byde på. Månedsmenuen passer rigtig godt til både små og større selskaber, som lægger ud med små snacks og følges op af 3 retter og et par mellem serveringer, som forbereder smagsløgene til næste ret. Alt dette for blot kr. 495,- pr. kuvert.
Er man derimod 1 - 4 personer og klar på at lade af kokkene og tjeneren give den ultimative oplevelse, så vælg Signaturmenuen med dertilhørende vinmenu. Denne menu afspejler alt hvad køkkenet kan, med de fineste råvarer og nogle af serveringerne tilberedes ved bordet. Sæt hele aftenen af til denne oplevelse og er man chaufføren, er der sammensat en frisk saftmenu, som igen passer til menuen. Som sagt, er intet efterladt til tilfældighederne på Sortebro Kro.