Selvfølgelig har vi lavet sådan en liste. Det ville da være helt tovligt at stå tilbage for. Den slags er nemlig virkelig pålidelige. Det siger de selv, dem, der laver dem. Se bare rater:

“wbpstars.com’s rating system is the only reliable source you will ever need and it guarantees you the most independent and frank opinion available anywhere.”

Det lyder utrolig forjættende, ikke. Men okay, det er taget ud af en sammenhæng, og skal det for alvor være troværdigt, må vi have sammenhængen med:

“Food rating systems are always controversial, but we have decided to have a rating system to make it as easy as possible for you to see who to go to and who to avoid. An evening at a fine dining restaurant can easily set you back $800 for two persons so it is both a question of money as well as a full evening at stake.”

Og videre:

“The most famous rating system is the Michelin Guide, which rates restaurants for comfort and also for food via the coveted Michelin Stars, but a vast part of the planet lacks any Michelin Guide and the guide is very French friendly and do tend to take an awful long time before a star is removed from a restaurant despite the fact that the restaurant should have been degraded a long time ago.”

Og derpå citatet oven for, nu sin fulde sammenhæng. Meget bedre, meningsfyldt, klart, åbenlyst rigtigt, ikke sandt.

wbpstars.com 'her' restauranterne efter syv faste kriterier (Spiseliv spekulerer i den sammenhæng på, om de har ladet sig inspirere af Børsen og/eller Smag & Behag?) Direkte oversat, også det i parentesen, efter deres egne formuleringer, lyder de yderst gennemtænkte kriterier sådan her:
Smag (hvordan smager det?) (kommentar: UHHHH det er skarpt set!)
Innovation (hvor innovative er retterne?) (kommentar: joh, smagen, bevares, den er vigtig, og det kan da godt være, rabarber, lakrids og hvid chokolade faktisk er et godt match, men det er jo ikke det hele, vel, vi vil have dybere tallerkner, ikke sandt!)
Enestående/unik (hvor unik er maden, eller har vi set den mange gange før?) (kommentar: som ovenfor)
Anretning (hvor smukt, interessant eller kreativt anrettet er retterne?) (kommentar: 80'ernes tårne, se dét var kreativitet på tallerknen, du!)
Service (hvor godt er serviceniveauet?) (kommentar: Spiseliv kommer pludselig til at tænke på go'e gamle Ahn nede på Oubæk, kæææææft, hun var sur, dér, men det puf, bearnaisen besad, mon dieu!)
Value for money (stemmer det generelle indtryk overens med prisen?) (kommentar: hvad nu hvis maden er bedre end prisen, hvis I forstår? Trækker det så ned?)
Indretning (hvor exklusivt, cool, ekstravagant, rent, storslået etc. er restauranten i sin helhed?) (kommentar: En af Spiselivs klare favoritter er indrettet i en gammel pub. Erlands, faktisk. Der står enarmede tyveknægte i hjørnet, et levn fra fortiden, men de er stadig fuldt funktionelle. Trækker det ned? I så fald kan man jo lade være at spille og i stedet nøjes med billardbordet i kælderen).

Tilbage til wbpstars.com. Hvem er de egentlig? Tja. En fyr ved navn 'Ted' er co-founder. Det fremgår af deres blog. Deres blog. Bloggen, som er det medie, de udtrykker sig via.  Og en blog er et virkelig godt og fint og relevant medie. Men “the only reliable source you will ever need”. Den lader vi stå et øjeblik. Og for øvrigt er der også en, der underskriver sig som 'Andy'. Der er altså mere end én. Der er mindst to. Ted & Andy, how do you? My name is spice life, I am the sixth spicegirl. (Den lader vi også stå et øjeblik, mens vi danser indianerdans i solnedgang).

Og nu lyder det jo, som om vi er skeptiske. Skeptiske over for nogen, der udtaler sig så skråsikkert om Michelin som dette her:

“We agree on letting Noma stay at two stars, but read the reviews (altså vores reviews forstås, red.) and you will see that the Danes, Geranium and Rasmus Kofoed has been let down big time by Michelin. Geranium should have at least one star and not just a rising star and if they are as consistent as they are at the moment should they have two stars as soon as possible. Rumour is that Michelin visited Geranium twice - and still failed to acknowledge that 22 servings all taste more than good!”

Skeptiske, det er vi overhovedet ikke. Vi er tværtimod vildt glade for, at vi nu indirekte har fået grønt lys til at lave vores egen Top Svedig-liste over Verdens Bedste Restauranter. (Vi kan på forhånd udelukke Burger King på A1 i Deutschland, da listens yngste medarbejder (Esmeralda, dengang 5 år) allerede for længere tid siden udtalte følgende: “Denne her restaurant er ikke lige så god som Noma!” Vi har selvsagt ikke været der siden.)

Skal vi lige lave nogle kriterier? Okay. Her kommer de:

...

Ej, det er for svært, det skifter jo fra gang til gang, ikke! Har man fået de rigtige sko på, ikke! Og vi mener, selv en flabet tjener og en lunken vin har sin charme og berettigelse. Ej, det med vinen, det er vi ikke helt sikre på. Men flabet betjening, den er god nok. Og et tema, der hedder 'Vin i mærkeligt udformede flasker', altså vi mener, alene det, at det kan gennemføres, det trækker da klart op! Derudover: Hår i suppen er sjældent et plus. Det samme angår en bøf, der har fået for meget, en aperitifchampagne med for meget dosage, en gæst med for meget parfume på. Blot for at nævne noget. Men lad os nu komme til det væsentlige. Listen. Spiselisten. Det kunne godt være navnet på Spiselivs liste, men da det indtil videre kun er en mindre del af redaktionen, der deltager i udarbejdelsen, så vil vi ikke ligefrem sætte os på domænenavnet endnu. Det skal nu ikke skræmme læseren væk, listen er dødsens hamrende pålidelig og troværdig!

 

Her kommer den. Men kun et udsnit. Der skal jo være et par overraskelser til den endelige offentliggørelse i 20XX:

1. Hos Fischer
Etteren kan vi lige så godt bare smide på bordet med det samme. David Fischers pastaværtshus på Victor Borges Plads, Østerbro, København, er det eneste brugbare alternativ, når ens køleskab er tomt, så enkelt kan det siges. En ven i nødden. Pastaretterne er guddommelige, også selv om de ikke er innovative (mamma ville være stolt!), selv om anretningen er so-so (at Børsens madanmelder i sin tid savnede lidt krølsalat på mozzarella-med-prosciutto-forretten siger mere om ham end om stedet, men indrømmet: Cacio e pepe er en udfordring på tallerknen, omvendt synes Spiseliv jo, det er pænt, når det er tydeligt, at ost og smør er cremet på den helt rigtige måde uden at være blevet 'langt'), selv om indretningen bærer præg af, at her engang lå en halvsnusket pub, og selv om det er alt for billigt ift. hvor godt det er. På trods af alle de åbenlyse fadæser, ja, så er vi ikke i tvivl: We have a winner!

2a. Le Châteaubriand
Alle tisser i bukserne over det (bortset fra Jesper Uhrup og wbpstars.com; sidstnævnte har fx ikke været der) inkl. Spiseliv. Lige dér har vi ikke noget behov for at skille os ud som familiens sorte får, det overlader vi til Iñaki Aizparte & co., og det klarer de såmænd rigtig fint.

2d. Aux Crieurs de Vins
Vinbaren i Troyes. Det er ikke for ingenting, at indehaveren ganske ydmygt kalder sig selv for monsieur Passard. Men pas på, det trækker voldsomt ned ikke at holde sig fra deres andouillette, og skulle du alligevel komme til at bestille den i et forsøg på at glæde værten eller opleve noget lokalkolorit på nært hold, så bestil en flaske beaujolais mere, du får brug for den. (Og værten siger, den også passer til citrontærte; her er vi mere tvivlsomme, men omvendt villige til at lade tvivlen komme ham til gode).

2e. Noma
Synes godt nok ham René havde strammet ballerne, sidst vi var der. Og vi er ikke nemme at imponere! Udsigten var også pæn, bevares.

4f. Da Sergei
(Bologna, Italien) Pastaen er overdådig, også selv om værten aldrig kan huske, hvad han har gjort af parmesanosten. Vi drak vin af særligt udformede flasker (flere flasker, ret mange faktisk, i sig selv imponerende at der på et og samme sted var så mange af slagsen tilgængelige, at man kunne benytte det som et udvælgelseskriterium for hvilken vin, man skulle drikke!). De var allesammen lidt for varme, det trak lidt ned, derfor må Sergei også nøjes med en fjerdeplads.

9b. Le Baratin
Pariserklassikeren i det 20. Raquel er en ren afrodite i køkkenet. Philippe på gulvet er lidt sur og lidt bitter og lidt spøjs, men hvis du formår at få trykket på den rigtige knap, så er det lige før, besøget kan gå hen og blive sådan helt hyggeligt. Og vinøst. Et hotel i nærheden (må vi anbefale www.mamashelter.com; det er ham der Starck, der har designet) er at foretrække.

22f. Salonsalon
En kommende klassiker i det Århusianske, også selv om det er total fjollet, om end meget århusagtigt at gentage navnet, men indtil videre tildeles Salonsalon'en blot en dejsing star. De fleste besøg, vi har foretaget på stedet, har endt med, at vi er dejset omkuld på et lurvet hotel (det trækker selvsagt lidt ned, at der ikke er noget Starck-hotel i nærheden). Men sikke'n kalvekotelet.

43d. Credo
Af princip er Spiseliv modstander af Norge, men flottere kammuslinger finder man ikke syd for polarcirklen. Desuden kan man være så heldig at blive betjent af verdens hyggeligste Calle (se billedet). (Hvis du ikke kan forstå, hvad han siger, kan du altid sige Kamelåså, det virker hver gang).