Big Night*
Så fik fødevareministeren ret. I en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet af 24. januar udtaler Henrik Høegh i hvert fald følgende: ”Jeg er ikke i tvivl om, at Rasmus Kofoed kan vinde Bocuse d’Or. Hans menu smager og dufter simpelthen af VM-guld.” For udenforstående leder formuleringen 'dufter simpelthen af VM-guld' mere tankerne hen på noget med våd sved i mandeomklædningen til VM i ishockey, men hvad forstand har bønder på kartoffelsalat? Nuvel. Det danske landshold i ishockey leverer sjældent varen, i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Det gør til gengæld Rasmus Kofoed.

Nu, i skrivende stund, 26.1. kl. lidt over 18, er Rasmus Kofoed så kåret som verdens bedste kok (ked af det mor, du må, på trods af din aldrig svigtende kalvefrikassé, se dig slået af giganterne). Og således kan Rasmus føje Paul Bocuse udformet som guldstatuette til sin Paul Bocuse udformet som sølvstatuette og sin Paul Bocuse udformet som bronzestatuette. Tre gange Bocuse i ædelmetal, det holder.

Det Muntre Køkken
Og det var ellers lige ved at gå galt! Sladrespaltepressen kunne nemlig berette om et virkelig nervepirrende øjeblik, hvor de to mænd, der skulle bære fadene med Rasmus' retter på, ind til dommerpanelet, nær havde smidt hele balladen på gulvet (noget med VM-guld og tyngdekraft, kansje?)!!! Hændelsen bliver dog overgået (men kun lige og næsten) af den sande historie, om den amerikanske finalekandidat i 2007, Gavin Kaysen, hvis anden ret blev spist af en opvasker, der troede, at den bare skulle smides ud!!! Gavin fik ingen medalje det år.

Uanset var det vist ikke sådan rigtig dramatisk, eller der skete jo i hvert fald ikke noget, og Rasmus Kofoeds stoiske ro viste sig endnu engang at bære frugt. Han vandt guld! Manden vandt guld. Det er jo helt vildt! Han var storfavorit, og efter sigende udtalte formanden for Bocuse-præsidiet allerede forleden, i mandags måske, at Rasmus nærmest var gået hen og blevet et ikon i Bocuse d'Or-sammenhæng. Så selvfølgelig måtte han vinde! Af den simple grund at han er den bedste. Og den bedste er han blevet af at træne.

 

Hell's Kitchen
Modsat franskmanden Fabrice Desvignes, der blev kåret som den bedste i 2007 (det år, hvor Rasmus fik sølvmedalje). Han blev nemlig den bedste ved at snyde!!! Og hverken på lærredet eller i den virkelige verden holder det i længden. Fabrice Desvignes fik efter sigende leveret 'Noget', efter at konkurrencen var gået i gang, og alle kokkene havde fået udleveret råvarer. Først hed det sig, at han bare havde fået leveret noget sølvtøj og noget foie gras i en beholder med låg på, at det kun var to minutter efter konkurrencestart, og at det var forsinket pga. snevejr, men efterfølgende kunne den tyske avis Die Welt afsløre, at det var ankommet over en time efter konkurrencestart, og at containeren indeholdt allerede tilberedte eller semitilberedte sager!!!

I Arkitektens Mave
I 2005 serverede den spanske deltager sin ene ret på en efter sigende ret kunstfærdig en meter høj opsats af krystal udformet som et æg, inspireret af den surrealistiske kunstner Salvador Dalì, en spansk national stolthed. (Den havde efter sigende i sig selv kostet 1 million €). Meningen var selvfølgelig, at den på en eller anden måde skulle bære retten frem og sikre kandidaten en god placering. Han blev nummer næstsidst og skide sur, og Spanien, der på det tidspunkt stadig førte an inden for en ny bølge af moderne gastronomi, udråbte naturligvis omgående juryen til at være virkelig gammeldags og forstokket.

Rasmus Kofoed har også fået specialdesignet noget fad-halløj at præsentere sit halløj på, og kender man Rasmus bare en anelse, så ved man, at udformningen heraf ikke er tilfældig, og at der med garanti er tænkt over ikke kun formen, men også funktionen, men for det første er fadet genbrug fra sidste gang, han deltog, og for det andet så behøver han ikke en opsats af krystal Dalì-style (– men hvem gør egentlig det, kunne man spørge?), for hans anretninger er og bliver noget af det smukkeste, mest poetiske og maleriske, man kan tænke sig. Han kan bare det dér. Faktisk. Har altid ligget til ham. Lige fra jeg spiste hans mad første gang som køkkenchef på nu hedengangne TyvenKokkenHansKoneOgHendesElsker (var det i 2001?).

Spis, Drik, Mand, Kvinde
Nu er konkurrencen overstået. Og artiklen slut. Med et meget stort og velment tillykke til Rasmus Kofoed fra alle os på Spiseliv. Og det gælder atter hverdagen. Mon Rasmus' hverdag bliver den samme? Mon han stopper som køkkenchef på Geranium og i det hele taget? Og i stedet åbner en øko-vege-bistro ude på Amager? Hvorfra han kan servere sin mors retter? Fra dengang han var Steiner-barn, gjort af biodynamiske råvarer og dansende sit navn til solhverv? Ikke til at vide, ikke til at vide...