Det er madfotograferne fra Skovdal & Skovdal, der torsdag den 6/6 har de allieret sig med Gitte Jakobsen fra Kählers Spisesalon og inviterer indenfor til en aften i økologiens navn.

Hvorfor?

"Vi synes der skulle ske noget sjovt på den Aarhusianske madscene og har tidligere skabt nogle fine pop-up aftner på vores to andre fotostudier i Odense og København. Aarhus har jo fået Food festivallen, men resten af året sker der ikke så meget" fortæller Lotte Kohrtz fra Skovdal & Skovdal, som sammen med madfotograf Nina Malling står for eventen.

Menuen bliver så vidt muligt 100% økologisk og kommer til at bestå af:

  • Snacks ved ankomst: Spicy ristede nødder, sprøde kiks og  rødbededip med et strejf af spidskommen
  • Forret:Årstidens skindristet fisk, kerne-otto med friske ærter, spæde ærteskud og krydderurter i hyldeblomst-vinaigrette
  • Hovedret: Kalvefricasse af dansk spidsbryst, hvide og grønne asparges, sommerkål, knuste nye kartofler med brændenældesmør og sprødt grønt
  • Sødt: Kernemælkspannacotta, sød sommersalat af jordbær og rabarber og lakridsristede speltflager med blå kornblomst


Pris er 375 kr. pr. person inklusiv drikkevarer, og pop-uppen foregår i fotostudiet på Møllevangs Allé 157-159, Aarhus N.