Spiseliv har søgt råd og vejledning til en vellykket aften med bobler hos den ene af forfatterne til 'Champagnebibelen' (Forlaget Bianco Luno, 2009), M. Rudolf, og denne har helt i tråd med bibelen valgt at fokusere på velsmagende champagne fremstillet af små bønder, der selv dyrker jorden, klør vinplanterne bag øret, plukker druerne og laver dejlig, dejlig gæret most med bobler af dem. (Så champagne fra de store huse finder du altså ikke noget af i denne guide.)
Første flaske: Mens du overvejer, om det er på tide at gå igang med at gøre dig klar
Det kræver i sagens natur en mediterende flaske, om man så kan sige. Altså en flaske, der gør dig afslappet, en anelse – anelse! – indadvendt og måske lidt døsig; en lille morfar, inden festen starter, har vist aldrig skadet nogen. Det skal altså ikke være en sprælsk flaske med kant eller stor personlighed, men en lidt simplere – velsmagende, bevares – model, der glider ned uden om-, efter- og bagtanke: 'Tradition', Champagne Larmandier-Bernier (Rosforth & Rosforth).
Anden flaske: Mens du gør dig klar
Her må godt være tale om en lidt livligere vin, der graver festhumøret frem under døsigheden fra før. Det skal også være en boblevin, der smørrer selvtilliden, så du føler dig lækker og klar til Gainsbourg-skoene. En ukompliceret champagne uden for megen dybde og med stor drikbarhed: 'Les 7 Crus', Champagne Agrapart (Skål).
Tredje flaske: Dronningens Nytårstale
Festen er startet, og der er højt humør på vej, men vi skal lige igennem Dr. M, så en vis grad af flydende andægtighed indeholdende nogle bobler, gerne med lidt eller en del guld og skrå skrift på etiketten må være på sin plads. Brut Millésimé 1996, Champagne Fleury (L'Esprit du Vin).
Fjerde flaske: Okay, NU er festen altså startet
Men man har nok ikke sat sig til bords endnu. Kokken mangler måske at lægge sidste hånd på rejecocktailen. Dr. M sagde nogle klåååge, men kedelige ting, og champagnen til smagte godt, bevares, men man trænger helt klart til en gin & tonic. Hvilket man ikke får. Man får til gengæld nogle bobler, der kan det samme og lidt til, og som efterlader en med en strålende følelse af Nytår, kom så an: 'L'Amateur', Champagne David Léclapart (Skål).
Femte flaske: Første ret
Østers måske? Ja tak. Eller også noget andet. Uanset er champagnen til 2004 Mont Aimé, Champagne Doquet (Vinea Nordic).
Sjette flaske: Anden ret
Dyreryg? Ah, hva'! Oksehøjreb? Bedre, omend stadig ikke rigtig noget, der ligefrem skriger på champagne, og måske er det ok at have en rødvin i baghånden, så man også får noget til maven. Prøv med en 'Bussia' Barolo fra Giacomo Fenocchio (Winewise). Men du kan naturligvis også blive ved bobler, det er der vist endnu aldrig nogen, der for alvor er blevet sur over. Desuden er dette en glimrende anledning til at drikke en champagne på ren pinot meunier, der giver sådan lidt mere tyngde, i visse fortolkninger til tider endda en næsten tanninholdig champagne: 'Cuvée Pierre Henri', Champagne Charpentier (Niche Vin), 'Entre Ciel et Terre', Champagne Françoise Bedel (Skål) eller 'Les Vignes de Vrigny', Champagne Égly-Ouriet (Vinea Nordic).
Syvende flaske: Ost måske?
God idé, men den skal nok ikke være alt for hamper. En flaske 1976 Champagne Diebolt-Vallois kunne være et sjovt indslag (Theis Vine). Og kan man ikke få fat i sådan en fætter, så er 'Blanc Gourmand' (100 % pinot blanc) fra Champagne Dufour (Rosforth & Rosforth) mindst lige så sjovere.
Ottende flaske: Ti-ni-otte-syv-seks-fem... lige om lidt bimler rådhusuret!
À propos traditioner, der skal-skal ikke holdes hævd. Kransekage klokken tolv nytårsaften er måske det mest overflødige indslag overhovedet. Man kan godt få en sød champagne (sec eller demi-sec), der evt. kan matche kransehørmeren. Men altså helt ærligt, det er bare ikke det, man har brug for på det tidspunkt. Man trænger måske i virkeligheden mere til en espresso? Og hvad kan det samme som en espresso? Rigtigt: Champagne kan det samme og mere til som en lille stærk espresso. Den rette champagne kan friske op, sætte gang i systemet, gøre rent bord, smage godt og få folk til at kysse på hinanden. Men den rette champagne er helt bestemt ikke sød, den er knasende, knitrende, knejsende tør. Den er gjort af det rankeste og mest mineralske stof, man kan tænke sig, som en kølig kalksten på en lun sommerdag, og den fremstår ungdommelig og frisk med al sin syre, klar til at byde et nyt år velkommen, men også til at tage afsked med det gamle med oprejst pande og brusende af selvtillid. Det er ikke umiddelbart den mest indtagende af aftenens vine, men det er måske den, man kommer til at huske bedst. Det er 'L'Artiste', skabt af en sand artist på sit felt: David Léclapart (Skål). Og skål!
Herfra er der frit slag inden for kategorien 'champagne med stort bællepotentiale'. Vi nævner i flæng: 'Cumières 1er cru', Champagne Georges Laval (Skål), 'Val Vilaine', Champagne Inflorescence (Skål), 'Vignes de Montgueux', Champagne Jacques Lassaigne (Skål) og overlader herfra resten til den kære læser med ønsket om alletiders nye hår (og noget).
