Køkkenchef og ny medejer Lasse Nielsen glæder sig til at videreudvikle gastronomien på Restaurant Kaj
Restaurant Kajs køkkenchef Lasse Nielsen er uddannet kok fra Hotel- og Restaurantskolen i Hillerød i 2014, og har siden genåbningen i 2024 haft en stor aktie i at være med til at sikre et højt gastronomisk niveau i restauranten. Og takket være ham og det dygtige team i køkkenet, har Restaurant Kaj i dag placeret sig i toppen af restauranterne i Helsingør.
Lasse Nielsen, køkkenchef og ny medejer, Restaurant Kaj udtaler:
- Jeg er både stolt og glad over nu at være en del af ejerkredsen bag Restaurant Kaj, og jeg takker de øvrige ejere varmt for tilliden og for at invitere mig ind i ejerkredsen. Jeg ser meget frem til sammen med vores nye restaurantchef Morten Thiele at være med til at præge den fremtidige udvikling af restauranten. Jeg har jo været med fra starten og det har det hold af dygtig kokke, som jeg har i mit køkkenteam også, og det har betydet noget helt særligt for os alle at have været med til at sætte rammerne for gastronomien i Restaurant Kaj. Og vi er først lige begyndt – vi har masser af nye spændende tiltag i pipeline i køkkenet, og vi glæder os til fremover at præsentere både velsmag og kvalitet på tallerkenen for vores gæster.

Professionalisme, gæsteservice og højt fagligt niveau skal være kendetegnene hos Restaurant Kaj
Morten Thiele, ny restaurantchef hos Restaurant Kaj, kommer med masser af erfaring fra nogle af landets førende restauranter. Han stod i lære som kok på restaurant Saison i Hellerup under Erwin Lauterbach, har arbejdet på både Dragsholm Slot, Cottagerne under Anita Klemensen og på Vallø Slotskro, og har desuden i en længere årrække arbejdet som professionel tjener, hvor han bl.a. har opnået stor erfaring med afvikling af større selskaber og betjening af à la carte gæster på et højt niveau. Kompetencer, som han ser frem til at gøre brug af i sit nye job som restaurantchef hos Restaurant Kaj.
Morten Thiele, ny restaurantchef, Restaurant Kaj udtaler:
- Det var med stor glæde, at jeg takkede ja til stillingen som restaurantchef hos Restaurant Kaj, det er for mig virkelig drømmejobbet, som længe har stået på min ønskeseddel. Restaurant Kaj er et fantastisk sted med en enestående beliggenhed og en stærk lokal forankring. Vi har allerede i dag et team af dygtige og kompetente medarbejdere, som alle er med til at sikre et dagligt højt serviceniveau i restauranten. Og et af mine store fokusområder, som ny restaurantchef vil være ledelse, da jeg er overbevist om, at hvis man skaber en god og tryg arbejdsplads, hvor folk har respekt for hinanden, så smitter det af på gæsteoplevelsen. Vores mål er, at give vores gæster den bedste totaloplevelse hos os, hvad enten de er à la carte gæster eller afholder et selskab hos os, så skal de opleve høj kvalitet på tallerkenen og en nærværende og professionel service, og jeg ser meget frem til sammen med Lasse at løfte restauranten til endnu større højder i fremtiden.
- Julen banker snart på døren, og vi lancerer den 21. november dette års julespisekort med masser af klassiske juleretter og andet godt på menuen. Vi glæder os alle hos Restaurant Kaj til at byde både stamgæster og nye gæster velkomne til en hyggelig julemåned i restauranten, hvor køkkenet som altid har fokus på kvalitet og velsmag og vores dedikerede team i restauranten, ser frem til at yde vores gæster deres velkendte professionelle og personlige service.

Restaurant Kaj skal være en veltrimmet og økonomisk bæredygtig forretning
Siden man slog dørene op til Restaurant Kaj i foråret 2024 er det gået stærkt. Restaurantens køkken er blevet renoveret og udvidet, baren er blevet re-designet, og der er blevet etableret et loungeområde på kajen foran restauranten. Gæsterne er strømmet til restauranten, og man har fra starten mødt stor opbakning fra de lokale i Helsingør, og også budt rigtig mange gæster fra ind- og udland velkommen. Med det nye lederteam på plads, ser direktør Kim Nielsen positivt på fremtiden. Og målet med at blive Helsingør og Nordsjællands foretrukne restaurant ligger nu inden for rækkevidde.
Kim Nielsen, direktør, Restaurant Kaj udtaler:
- Jeg kan på ejerkredsens vegne kun udtrykke stor tilfredshed med, at vi har fået Lasse Nielsen med i ejerkredsen og med ansættelse af Morten Thiele, som ny dygtig og kompetent restaurantchef, er jeg overbevist om, at Restaurant Kaj er i de bedste hænder. Lasse har været en del af Restaurant Kaj siden vi overtog den i foråret 2024, og han har spillet en central rolle i den succes, som vi til dato har opnået med stedet.

- Med en sommer, der slog alle rekorder kigger vi nu ind i vintersæsonen, og vi kan allerede nu se på bookingerne, at julesæsonen ser rigtig positiv ud. Vi har mange reservationer i bøgerne til november og december, og vi glæder os over, at vores mange stamgæster fortsætter med at gæste restauranten også når der står efterår og vinter på kalenderen. Med vores nye lederteam er jeg sikker på, at Restaurant Kaj vil fortsætte sin positive vækst fremover. Sammen med vores dygtige medarbejdere er de begge to de helt rette til at være med til at sikre, at Restaurant Kaj fortsat drives som en god og bæredygtig økonomisk forretning, og at vi inden for en overskuelig fremtid når vores målsætning om at blive byens og områdets førende restaurant.