Sushi og tapas har banet vejen
Det synes at være oppe i tiden, det med ikke længere at lægge så stor vægt på den klassiske menuopdeling med fokus på forretter og hovedretter, men i stedet lade gæsten vælge mellem store og små retter eller i hvert fald mellem mange små retter. Måske en tendens, der tog sin start med sushiens indtog på den vestlige restaurantscene, men også tapas-konceptet må vel siges at være foregænger for denne tendens. Imidlertid er det med de mange små eller større retter måske mindre radikalt og i høj grad med udgangspunkt i det, vi er vant til. Det er jo så at sige de samme slags retter som hidtil, blot fotograferet ned til små størrelser, så man kan spise lidt flere forskellige eller nøjes med lidt, hvis ens appetit ikke er så stor. Konceptet er nemlig også ganske imødekommende, hvis man af den ene eller anden grund ikke spiser så meget af gangen.

Byens store klassikere hopper på den moderne vogn
Herhjemme er det bl.a. drengene fra Formel B og Sletten Kro, Kristian Møller og Rune Jochumsen, der har fået implementeret konceptet på en virkelig brugbar og gæstevenlig måde. Mens Sletten Kro har arbejdet sådan, siden de åbnede, lancerede Formel B konceptet efter deres lettere ombygning og om-konceptualisering i starten af 2011, en ændring, der bestemt ikke er gået ud over kvaliteten, tværtimod. Derudover er der Restaurant Oubæk i St. Kongensgade, der allerede, mens Rasmus (Oubæk, red.) selv stod bag gryderne, skiftede over til dette moderne new yorker-agtige koncept, uden dog at skrotte den eftertragtede bearnaisebøf; blot er mængden af bearnaise og pomfritter samt kødets vægt skrumpet noget, men sålænge det 'kun' er her, ændringen mærkes, og ikke på kvaliteten, ja, så kan man jo rent faktisk bare bestille to portioner i stedet for.

 

Og lige så klassiske Erwin hopper med
Men nu er good ol' Erwin Lauterbach sørme også trådt i karakter. Saisons nye menukort byder på 10 forskellige såkaldte Store Forretter – 10, der oven i købet lige nu er blevet til 11! Således kan man vælge mellem Hvide asparges, rapsolie, saltet laks og rygeostmousseline, Gratineret artiskokterrine med osten Skalling, serranoskinke og hovedsalat med rødvinsreduktion, Skaldyr (dansk hummer eller jomfruhummer), harissakrydret blomkål med parmesan, koriander og citronolie, Kalvetatar med syltede løg og rogn, Strandkrabbesuppe med peberrodsyoghurt og ærter, Skindstegt frisk fisk, grønne, violette og vilde asparges og løvstikkemarinade, Bagt fisk, piperade med peberfrugt, ristede brændenælder og ”hvidløgscrouton”, Karryglaseret kalvebrissel, spidskål og syltede grønne tomater med estragon, Perlehønebryst og udbenet lår, persillesauté og radiseconfit med oliven, Lammebov i egen sky, fennikel, morkel og dild, Boeuf 40+ med løg og atter løg. Retterne koster fra 110 kr. til 160 kr., og tager du fx tre, så bliver du helt sikkert meget mæt uden at have sneget dig op over, hvad en treretters måtte koste på en god restaurant i øvrigt.

Af mad på fad og vin i glas..
... er lidt for lidt, præcis tilpas. Ordene er Piet Heins, men egentlig ganske velvalgte i sammenhængen her. Det "nye" restaurantkoncept muliggør i høj grad, at man netop får det, man har behov for, hverken mere eller mindre (medmindre man ikke selv kan finde ud af at sætte en grænse, noget vi på Spiseliv har stor forståelse for!). At servere vine glasvis er der ikke noget nyt i, heller ikke på denne type restauranter. Tværtimod giver det jo god mening at kunne vælge mellem forskellige åbne vine, der matcher de retter, som køkkenet byder på. Hos Saison er man gået en konceptuelt skridt videre og forsøger sig med en såkaldt 'vinvogn', der byder på fire hvide og fire røde, og ideen er så, at man både kan vælge maden til vinen og vinen til maden. Man kan vælge to vine til den samme ret eller to retter til den samme vin. Og så er der desserterne (100 kr. pr. stk.), som man selvfølgelig ikke skal snydes for! (I øvrigt er Saison heller ikke holdt op med at servere hele menuer af forskellig art, hvis det er det, man har lyst til!).

Man må sige, at det bliver lettere og lettere at gå ud at spise, og det er vi på Spiseliv ret glade for. Ikke at vi nogensinden har syntes, det for alvor var svært...