Nyt aftenkoncept hos Restaurant Kompasset i NyhavnKompasset i Nyhavn 65 har siden åbningen i 2016 været stedet for smørrebrød i moderne fortolkninger og af høj kvalitet, og har fået fine anmærkninger hos flere anmeldere.

Nu er tiden inde til at sætte samme høje standard om aftenen. Ambitionen med det nye aftenkoncept i Kompasset er at give alle gæster gastronomiske oplevelser. Her vægtes det grønne, det bæredygtige, og årstidernes gang når råvarerne udvælges. Med det bedste fra sæsonens grønne spisekammer har køkkenet skabt menuer, der både er æstetiske og velsmagende. Menuerne kan også opleves i en vegetarisk version.

Med beliggenheden i den rolige ende af Nyhavn, er Kompasset den perfekte start på en aften i teateret, operaen eller skuespilhuset - eller som en oplevelse i sig selv.

BOOK BORD ONLINE HER