Det blev spanske El Cellar de Can Roca, som løb med 1.-pladsen i årets udgave af The World’s 50 Best Restaurants. Dermed må Noma efter 3 år på toppen lade trofæet gå videre.

Noma fik en 2.-plads, og Geranium hoppede et par pladser op ad listen til en 45.-plads. Desuden er danske Relæ nu at finde på “boblerlistens” plads nummer 56.

Inden prisuddelingen sagde Peter Kreiner, direktør på Noma, at Noma-crewet da håbede på en 1.-plads, men samtidig var indstillet på, at det måske ikke blev sådan i år.

"Det er jo en jury på over 900 personer der afgør placeringerne, men jeg kan da sige, at vi er blevet ved med at udvikle os over årene, så vi også siden 2010, hvor vi første gang blev nummer 1, og til i dag, har rykket os betragteligt. Men på den anden side - vi har holdt på den i tre år nu, og det er helt naturligt, at tingene udvikler sig og stemmerne går et andet sted hen,” sagde Peter Kreiner til Spiseliv.

Se hele listen her