Man kunne fristes til at sige, at det var, fordi det er ved at være forår. Men det har egentlig ikke noget med sagen at gøre, selv om forskellige årstider ofte giver lyst til at forskellige vine, og om foråret har man måske mere lyst til de lettere af slagsen. Men tendensen er større end det blotte årgangsskift. Tiden ændrer sig hele tiden, tidens madbillede ændrer sig med, og dette afføder naturligvis også en ny måde at tænke – og smage – vin på. Der er mange grunde til det.

Lethed fordrer lethed
Spiseliv vil vove den påstand, at vi i dag spiser lettere, end vi gjorde for tyve eller bare ti år siden. Det starter på restauranterne, det er her de nye madtrends opstår, og bagefter, ofte flere år senere, begynder de at sprede sig som små ringe i vandet, først ud til medierne, kogebøger, magasiner, og derefter – eller derfra – ud til menigmand. I 2003 opfandt René Redzepi & co. Noma og genopfandt det nordiske køkken. I dag hedder det Nyt Nordisk og er over det hele. Og alting er infiltreret i hinanden: Nu ved vi, at de tilsætningsstoffer, vi har brugt af flittigt i et par årtier, er skadelige. Nu ved vi, at mad ikke bare er noget, alle og enhver har, og vi skal passe på den og slide den med helse (eller noget). Nu ved vi, at det er miljøsvineri at få fløjet avocadoer og ananas ind fra Mexico. Nu ved vi, at bondemanden skal lade være med at sprøjte sin mark. Nu ved vi, hvorfor vi køber økologisk og ikke bare, at vi gør det. Nu ved vi, at bearnaise og flødeis hver dag ikke holder doktoren væk. Vi ved en masse ting. Vi ved, hvad vi skal spise, hvorfor vi skal spise det, hvor det skal gro henne, for at vi gider spise det, og vi ved, hvornår på året vi skal spise det. Hvis vi ikke er sikre, kan vi spørge vores grønthandler (nu med diplom; tillykke Mette!), fiskehandler, slagter, eller slå det efter i en af vores mange kogebøger, der ofte også indeholder den slags informationer.
 

Bomber er yt
Men vi fortsætter ufortrødent med at tylle voldsomme amaronebomber, firkantede frugtløse gevrey'er, teoretisk friske chablis'er, der kun lever på etiketten, alle sammen med heftigt fadpræg, overdøvende vaniljesmag og fremstillet på druer dyrket efter superkonventionelle metoder, tilsat industrigær med helt særlige aromaegenskaber, vine, der er filtreret til ugenkendelighed og så heftigt svovlet, at du kan opbevare din vin som en pyntegenstand oven på kaminen (med ild i), uden at den tager skade. Eller gør vi? Drikker sådan nogle vine? Nej. Eller jov – indtil for ganske, ganske nylig. Imidlertid er også det billede ved at vende. Ikke kun fordi man bliver så frygtelig tung i hovedet af den slags vine. Men også fordi den passer så frygtelig dårligt til den mad, vi har vænnet os til at spise. Vores friske og fintsmagende retter lavet på naturens egne urter dyrket på friland, nyopgravede danske jordskokker, kartofler, kålrabi, you name it, fisk fanget frisk i bækken, morgendugfriske æg med fjer på, tykkam fra en dansk kalv, som nogen har kradset bag øret. Selvfølgelig er vi da også kræsne, når det kommer til vinen. Som vi helst køber hos en vinhandler, der kan fortælle os om vinbondens jord under neglene, om vine lavet på gamle vinstokke af druer, vi aldrig har hørt om, men som gror i granitholdig jord, og som er plantet af vinbondens oldefars onkel og aldrig har set skyggen af sprøjtemidler. En vinhandler, der kan give os navnet på den hest, der har pløjet netop den mark, berette om ukrudtsbekæmpelse i form af brændenældemikstur kastet ud over marken i solnedgang ved aftagende måne. Vigtige informationer, der afslører troværdighed, engagement og autenticitet. Ingredienser, der alle sammen smager langt bedre end etiketten med guldskrift. Hvor vinen kommer fra, betyder til gengæld langt mindre. Aparte appellationer er nærmest in!
 

Der er sådan nogle vine, vi helst drikker til vores mad. Og i anledning af at foråret er på vej, har vi håndplukket en håndfuld til dig, som du kan nyde i påsken til lidt øko-lam fra din lammepusher, smilende frilandsæg med hjemmedyrket karse og hjemmerørt mayo, stenbiderrogn og noget med ramsløg. Fordi det er i sæson. Lige nu.

Den til terrassen, mens forårssolen stadig er lun:
2009 Ze bulles rosé, Château Tour Grise: rosé med lidt bobler og let sødme. Uimodståelig og charmerende terrasseaperitif med masser af personlighed. 102 kr. www.vinnaturels.dk

Den til æggene:
Æg er altid en vanskelig øvelse til vin. Prøv 2009 Anjou, Domaine René Mosse. Chenin blanc fra en af Loire-dalens mest markante personligheder, som (altså vinen.. ) holder balancen mellem syre og sødme på smuk vis: just hvad en æggemad kræver. 150 kr. www.skaaldugamle.dk
Den til stendbiderrognen:
2009 Amphibolite, Muscadet Sèvres et Maines sur Lie, Jo Landron. Blød, finesserig og bælleagtig. Klogt med en ekstra flaske i køleren, den første har det med at fordampe ubemærket. 90 kr. www.vinsnaturels.dk

Den til lammet:
2009 Rasteau, Élodie Balme: unge Élodie er udlært af selveste Marcel Richaud og laver frugtige, tætte og feminine Côtes-du-Rhône'r på druer dyrket biodynamisk. Kort sagt: saft. 125 kr. www.normavin.dk/www.atomwine.dk

Den til osten:
Hjælp, vi har jo glemt champagnen! Det er så nu, vi hiver den frem, men så må I love ikke at fyre op under de alt for hampre oste. Lidt lokal (altså dansk) gedeost i påsken lyder poetisk, hertil en 2002 Entre Ciel et Terre, Champagne Françoise Bedel. Ren pinot meunier. En tæt og markant champagne, cremet, fyldig og dog luftig. Smager af mere. 375 kr. www.skaaldugamle.dk

Sidst men ikke mindst vil vi lige henlede jeres opmærksomhed på Il Donas glimrende arrangement om naturlig hvidvin, der i følge deres sommelier Maria kan meget mere, end man tror, og vi kan kun give hende ret. Læs mere om arrangementet her.