I dag tirsdag den 9. august er der åbningsdag på nyt spændende take away koncept i København. Og Michelin-anbefalede restauranter, som L’Altro og La Arepera by Taller med ex Noma kokke i køkkenet, står klar til at sælge aftensmad ’to go’ til alle travle københavnere. Nu kan københavnerne for 85 kr. hente aftensmad lavet af byens bedste kokke lige til at varme op i ovnen derhjemme.

”Det københavnske take away marked er år bagud London og New York. Og det er på tide, at vi som restaurant byder ind med kvalitet på dette marked”, siger Jacob Brink Lauridsen fra Restaurant Taller. Sammen med Era Ora’s lillesøster, L’Altro, og 14 andre toprestauranter er han gået med i et nyt take away koncept og sælger aftensmad ’to go’ via Gotipster.dk. ”Og mange flere restauranter står allerede på spring for at komme med i netværket”, fortæller CEO Simon Evers, medstifter af Gotipster.

”Vi vil sammen med vores partnerrestauranter sætte helt nye standarder for take away kvalitet i København”, fortsætter Simon Evers, som sammen med Nikolaj Kragh er idémand og initiativtager til det nye madkoncept. ”Københavnerne har krav på velsmagende alternativer til alle de kedelige færdigretter og den dødsyge fastfood, som byen er oversvømmet med. Og der er penge i det, mange penge, for byens dygtige kokke og restauratører”, siger han.

Fra i dag af står restauranterne i Gotipster-netværket klar til at sælge superkvalitet til junkfood-priser. Og det kan de, fordi restauranterne udnytter deres ledige produktionskapacitet, indkøbsfordele og kokkefærdigheder. Og så kan de bruge restauranterne som salgssteder – uden husleje vel at bemærke, for den er jo allerede betalt. Derfor kan de tilbyde kvalitetsmåltider til middagsbordet for blot 85 kr. per næse.

Konceptet hos Gotipster er klart og enkelt:

Få lækker aftensmad lavet på gode råvarer – lige til at varme op derhjemme! Mens du er på job, laver byens dygtigste kokke din aftensmad. Og maden henter du færdigpakket i restauranten på din vej hjem fra arbejde.

Hver dag kan du vælge aftensmad fra vores nøje udvalgte restauranter & kokke. Og uanset hvem der laver din aftensmad, koster det 85 kr. per person.

"Vi gør livet lettere for dig i hverdagen, weekenden, og når du får middagsgæster”.