Her mindes man de døde – ikke med stilhed, men med fest, musik, farver og en hyldest til livet gennem mad og smag. Og så har restauranten en ganske særlig verdenssensation i ærmet: elBulli-ikonet og grundlæggeren Albert Adrià gæster restauranten én dag og laver en eksklusiv four hands dinner sammen med Paco Méndez.

Mexicansk Michelin-restaurant fejrer Halloween i Tivoli med gastronomisk stjerne kok_3

COME kan opleves i Tivoli fra den 10. oktober til den 2. november

COME, som har hjemme i Barcelona, regnes blandt verdens førende mexicanske restauranter, og når Halloween indtager Tivoli, kan Havens gæster glæde sig til tacos løftet til fine dining og mole i Michelin-klassen. Under ledelse af den tidligere elBulli-kok Paco Méndez forener COME klassiske mexicanske smage med middelhavets råvarer og elBullis tekniske præcision. Resultatet er en gastronomi på højeste niveau, hvor ikoniske retter som tacos al pastor, pipián og tostadas forfines og serveres side om side med tequila, mezcal og fantasifulde cocktails.

Mexicansk Michelin-restaurant fejrer Halloween i Tivoli med gastronomisk stjerne kok_2

Autentiske smage

Tivolis gæster kan se frem til en autentisk COME-oplevelse – en symfoni af farver, teksturer og former, der fortæller historien om Méndez’ mexicanske arv tilsat arven fra elBulli. På menuen i København står bl.a. verdens tyndeste totopo, Ibérico pork al pastor og gordita med Oaxaca-ost og sort trøffel – retter, som er favoritter hjemme i Barcelona og trækker gæsterne tilbage til COME igen og igen. Køkkenet er styret af sæsonens råvarer, og nogle retter kan variere alt efter tilgængeligheden af friske råvarer i sæson. Noget, der dog altid kendetegner COME, er teknisk præcision, kreativitet og smukke præsentationer. Hertil kommer et væld af delikate cocktails, husfermenterede aguas frescas, mexicanske destillater (tequila, mezcal) samt en imponerende samling af både naturlige og klassiske katalanske og spanske vine. Som en sød finale afrunder dessertkok Erinna Marciano måltidet med raffinerede og kreative kreationer.

Mexicansk Michelin-restaurant fejrer Halloween i Tivoli med gastronomisk stjerne kok_1

Albert Adrià og Día de los Muertos

COME kommer også til København med ekstra overraskelser i ærmet. Den 26. oktober afholdes en af de gastronomiske oplevelser, som folk rejser verden rundt for at deltage i. Denne dag indtager elBulli-grundlægger og en af gastronomiens største skikkelser, Albert Adrià, nemlig Tivoli og skaber en uforglemmelig four hands dinner sammen med Paco Méndez. Sammen vil de komponere en menu, der forener mexicanske smage med middelhavs-ingredienser og moderne teknikker. Adrià betragtes som en af vor tids største kokke og var med til at revolutionere madverdenen på elBulli, en restaurant der redefinerede fine dining og inspirerede kokke verden over. Hans mad er fuld af overraskelser – intense smage, uventede kombinationer og retter, der er lige så smukke, som de er delikate. Adriàs besøg omfatter både frokost- og middagsservering, med en menu skabt specielt til anledningen. Prisen for denne once in a life time menu er 4.500 kr. inklusiv vinmenu

Den 1. november følger endnu et særligt event, når COME fejrer den mexicanske højtid Día de los Muertos, Mexicos version af allehelgensdag. Her hyldes de afdøde med blomster, lys og billeder af de elskede, mens man deler deres yndlingsretter og -drikke. I Tivoli fejres dagen i selskab med restaurantens gæster og afsluttes med cocktails og musik.

Mexicansk Michelin-restaurant fejrer Halloween i Tivoli med gastronomisk stjerne kok

Om Paco Méndez

COME’s køkkenchef og ejer Paco Méndez har et CV i særklasse. Han var en del af elBulli på restaurantens højdepunkt og har siden arbejdet som executive chef og rådgiver for internationale fødevarevirksomheder. I 2012 slog han sig ned i Barcelona, hvor han sammen med Albert Adrià åbnede de mexicanske restauranter Niño Viejo og Hoja Santa. Sidstnævnte modtog en Michelinstjerne i 2015 – hurtigere end nogen anden mexicansk restaurant nogensinde – og beholdt den i seks år. Under pandemien i 2020 åbnede Méndez sit eget sted, COME, i de samme lokaler som Hoja Santa. Her forener han sin mexicanske arv med middelhavets råvarer og elBullis grænseløse kreativitet. Méndez laver ikke blot mexicansk mad – han redefinerer den. For nylig blev han desuden kåret til World’s Most Creative Chef af The Best Chef Awards.

KØB BILLET HER