Troyes har en en markedshal med fire-fem grønthandlere, tilsvarende frugthandlere, tre-fire slagtere, et par fjerkræsslagtere, to charcuteri- og pølsemagere, tre fiskehandlere, en olivenhandler og en eddersaftig vinhandler. Plus det løse. Samtlige boder havde været blandt de bedste i Danmark inden for deres respektive områder. Eller den bedste måske bare, og det er bemærkelsesværdigt, for vi er altså ikke i gastronomiens højborg her i det vind- og vinomsuste andouilleteproducerende Troyes. Langt fra. Men dette er ikke en klagesang, om hvorfor vi dog bor i dette gudsforladte Danmark, der hærges af fødevaresikkerhed og discount. Blot en tanke; Københavns torvehaller er på vej. Men hvad vil man der? Altså man – som i dem, der står bag.

Torvehallerne har været oppe og vende i årtier og er diskuteret fra nær til fjern, hist op og herned. Der har været – og er til stadighed – skiftende forsøg på at få lokale markeder op at stå rundt omkring i byen, men i reglen er det druknet i usammenhængende markedstidspunkter og et til tider temmelig pauvert udbud af fødevarer. Mennesket lever nu engang ikke alene af luksuriøse eddiker, håndplukkede oliven og – mere eller mindre – hjemmelavet syltetøj, der desværre ofte ender med at være det reele markedsudbud: eksklusive produkter – måske; langtidsholdbare – definitivt!

Men torvehaller fyldt med det bedste landet kan præstere af grønt, fisk, kød, brød osv., topprodukter direkte fra gården, slagteriet, havnen – uden fordyrende mellemled, der tænker i leverancestabilitet, marketing- og distributionsomkostninger – det har vi drømt om! Nu er de endelig på vej, Københavns Torvehaller. Stadepladserne er i udbud og man søger små, lokale producenter og forhandlere af kvalitetsvarer af alle – gastronomiske – slags. Som sagen står i skrivende stund, er der ansøgningsfrist til en stadeplads i morgen fredag d. 18. februar 2011. Skidtet er ikke bygget, men klart man gerne vil sælge skindet. En stadeplads koster ca. kr. 9.000,- om måneden – uden udgifter – og er på 12,5 kvm. Den skal selvsagt sættes i stand og gøres klar til salg. Kvadratmeterprisen ligner Strøget; bare lidt dyrere. Ca. tre gange dyrere faktisk. For kr. 9.000,- om måneden får man vel omkring 80 kvm i et af brokvarterene. Blot en strøtanke: Hvor meget tror du egentlig din lokale grønthandler omsætter om dagen? Hvor mange små producenter og lokale kvalitetsprodukter får vi egentlig at se i de torvehaller? Skal vi gætte på Emmerys, Meyers Deli og ...  Ja, hvem egentlig? Søren Bondemand? Niks! Frederik Fisker? No way. Jens Vildtmand? Nej, han har givet op og er gået på pension.

Tilbage i Troyes har Spiseliv købt igennem (i betragtning af at der skal laves mad til fire voksne og fire børn, er to kg oksekæber samt fire kg af alverdens grøntsager nok i overkanten, men hvad dusen, det er stadig kun 50 €) og er klar til en sandwich, et par østers og et lille glas. Og sådan bliver det snart også i Danmark. Eller. Skal vi gætte på at fødevarekon-trolden vil sætte krav om fliser fra gulv til luft, to separate håndvaske, temperaturstyrede kunder samt diverse, hvis der skal så meget som åbnes en østers eller skænkes et glas? En lille (bitte) etableringsudgift oveni de kr 9.000,- om måneden. Og hvem skal betale for alt det, tænker den opmærksomme læser nu. Jo, Kære Læser: Det skal du!

I parentes bemærket koster 12,5 kvm på markedet i Troyes € 175,-. Eller kr. 1300,-. Eller kr. 1260,- pr. kvm om året modsat Københavns Torvehaller, der ligger med en årlig kvadratmeterpris på kr. 8.640,-. Men det er jo også, fordi ... Tja, hvorfor egentlig.