De små franske macarons består af to sammenlagte macaronbunde med et cremet fyld i midten. Man kan bruge alt fra chokoladeganache og pistachesmørcreme til lemoncurd og sågar nutella. Til disse macarons er der kakao i macarondejen, fordi det passer godt sammen med chokoladefyldet, men dette kan udelades, hvis man vil eksperimentere med andre slags fyld. Opskriften har vi fået fra en erklæret chocoholic, Anne Moltke. Se hele indlægget om macarons på hendes blog, Anne au Chocolat.
Macarons
- Bland flormelis med mandler og kakao.
- Si blandingen i en skål.
- Pisk hviderne indtil næsten helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift.
- Fold mandelblandingen i hviderne lidt ad gangen, indtil blandingen er homogen.
- Hæld blandingen i sprøjtepose med en 11 mm tylle og sprøjt ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir/silpat dejen.
- Lad de ubagte macarons tørre i 10-15 minutter inden de bages ved 160grader i 12-15 minutter.
- Lad dem hvile i et par minutter inden de fjernes fra bagepapiret
Chokoladecreme
- Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri
- Køl helt af og pisk cremen let
- Smør/sprøjt den på den ene macaron og læg den anden over på
Opbevar de små macarons på køl indtil servering
Læs hele artiklen