1. Skræl selleri, pak det i stanniol og bag i ovnen ved 200 grader i ca. en time eller til det er helt mørt.
  2. Rør 200 gram blødt smør sammen med fintrevet sort trøffel. Løsn skindet fra kyllingebrysterne og fyld trøffelsmørret samt 3 skiver trøffel mellem bryst og skind.
  3. Pluk og vask bredbladet persille og blend det sammen med planteolie i 10-15 minutter, sigt derefter igennem en meget finmasket si eller igennem et klæde og gem olien til anretning.
  4. Når knoldselleri er mørt, skæres det i 5 cm tykke skiver og med en udstikker udstikkes så mange ”ringe” knoldselleri pr. skive som muligt. Resterne af sellerien moses eller blendes sammen med 25 gram smør og 1 dl olie, indtil det er en fuldstændig jævn puré.
  5. Kyllingebrysterne bages med skindet opad i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter og hviler 5 minutter. Rist dine knoldselleriringe gyldne på en pande i det smør, som er smeltet fra kyllingen under tilberedning.
  6. Halvér rosenkål og rist skæreoverfladen i samme pande som knoldselleri.
  7. Anret alle elementerne tilfældigt på en tallerken, pynt af med brøndkarse, dryp med persilleolie og riv rigeligt sort trøffel over hele herligheden til slut.