Kotelet af gris fra Degnegård med bagte fennikel og ribs

Kotelet af gris fra Degnegård med bagte fennikel og ribs

Sabina
Spiseliv.dk

Grisen fra Degnegård er en bornholmsk specialitet, men en anden god økogris kan sagtens erstatte den.

Opskriften har vi fået af Restaurant Koefoed som serverer, hvad de selv kalder for enkel ærlig mad med fokus på Bornholmske råvarer. Denne kombination har både de danske anmeldere og inspektørerne fra den franske Michelinguide været rigtig glade for.

1. Okseboullion koges ned med rødvin, til en sauce og smages til med salt og peber

2. Kammen deles i 4 koteletter der brunes af på panden, og steges videre på et fad i ovnen ved 180* i ca. 10 minutter

3. 4 fennikel deles i kvarte og bages i ovnen i et ildfast fad, ved 130* i ca. 20 min. Drys med salt og peber

4. Den sidste fennikel samt bacon, koges mør i fløden og blendes til en creme

5.Ribs skylles og plukkes fra stilken

 

Anretning

1. Koteletterne anrettes på de bagte stykker fennikel, cremen fordeles på tallerken

2. Ribs drysses på tallerken og saucen køres rundt om retten. Pynt af med spiselige blomster, krydderurter eller friske ærteskud