Lørdag d. 9. marts er der overdådigt kagebord på Nimb Bar. 

Nimbs egen konditor har ladet sig inspirere af det gammeldags sønderjydske kagebord og givet det et velsmagende moderne twist. Og kan man forestille sig noget dejligere end at sidde i Nimbs smukke, luksuriøse lokaler og vælte sig i kage? Næppe! Vi håber, det bliver en tradition.

Du kan nyde kagerne i Nimb Bars smukke omgivelser med bløde lænestole og sofaer, funklende lysekroner og knitrende ild i pejsen. Der kommer et live jazzband og sørger for stemningsmusikken. Til det overdådige udvalg af fine kager kan du drikke kaffe, te og mineralvand.

Det foregår kl. 14-17 og der er begrænsede pladser så husk at bestille plads. 

Kagebordet koster kr. 325 pr. person. 

På Nimb Bar kan du også nyde cocktails shaket af nogle af landets dygtigste bartendere. Om søndagen er der i øvrigt luksusbrunch samme sted.