På 11 dage forvandles Tivolis nuværende Halloweenudseende til jul og hygge. Der bruges over 10 millioner kroner i forbindelse med driften og opsætningen af Jul i Tivoli. Det skal alt sammen bidrage til at sikre besøgstallet i november og december ovenpå en svær tid med Covid-19.

Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:

”Vores netop afsluttede halloweensæson var en stærk succes. Vores gæsterne er tydeligvis igen klar til at kaste sig ud i årstidens oplevelser, og nu glæder vi os til at byde dem velkommen til Jul i Tivoli. I år er det 27 år siden, at Tivoli første gang åbnede portene for en julesæson og for mange er det blevet en fast tradition med et besøg hos os. Vi ved, at gæster fra hele Danmark er parate til at tage til København for at opleve den særlige julestemning i Tivoli, som mange sidste år gik glip af. Derfor har vi gjort os ekstra umage for at give vores gæster en klassisk juleoplevelse med et ambitiøst lysdesign, og så er der et gensyn med balletten Snedronningen. Udfordringerne med håndteringen af Covid-19 har givet os en stor værktøjskasse til at håndtere de restriktioner der måtte komme. Vi kender dem og vi ved hvordan vi håndterer dem og det samme gør gæsterne. Det er klart, at restriktioner er ikke noget der gavner vores forretning, men vi står et meget bedre sted end vi gjorde sidste år på denne tid.”

Hjerternes fest og landsby julehygge

Ovenpå sidste års ”aflysning af julen i Tivoli” og efter halvandet år med afsavn og nedlukninger er det ikke tilfældigt, at Tivolis tema for julesæsonen 2021 bliver Hjerternes Fest. Et tema, der bliver slået fast med hjertedekorationer i forlystelseshaven. Overalt vil der være hjerter at finde, både ned langs alleen ved Hovedindgangen, hvor de vil hænge på ræd og række og side om side med Swarovskikrystaller. Ved Nimb finder gæsterne et 3,5 meter højt, glødende hjerte, samt en projektion med levende billeder af en gammeldags juleby. Her kan gæsterne se med, når bageren, frisøren og urmageren pynter op til jul på Nimbs facade. Derudover er Julemanden også tilbage i Julemandens stue, der holder til på Pantomimeteatret, og så skal Tivolis gæster selvfølgelig heller ikke snydes for det årlige Luciaoptog, der finder sted den 13. december kl. 17.30 på slotspladsen. Her kan gæsterne endnu engang opleve det imponerende luciaoptog, når 100 luciasangere går gennem Tivoli.

Fotosti og tema-juletræer

Årets lysdesign byder bl.a. på et lys ved Tivoli Søen, hvor gæsterne kan finde det største træ pakket ind i frostklart og vinterhvidt lys, som godt kan blive et eftertragtede instagram spot. Ved Tivoli Søen vil gæster også kunne gå igennem en lystunnel, hvor de hele vejen igennem finder en række forskellige fotomuligheder, som fx billedrammer man kan stikke hovedet ind i eller bænke pyntet og belyst, så de udgør rammen for et julefoto. Opdagelseslystne Tivoligæster også gå på jagt efter 16 forskelligt tema-juletræer, der står rundt i haveanlægget, alle pyntet med inspiration efter, hvilket sted i Tivoli de står.

Julen bliver storslået i Tivoli_1

Fra den 1. december vil der være gensyn med Snedronningen

Fra 1. december bliver det igen muligt at opleve den anmelderroste ballet Snedronningen bygget over H.C. Andersens eventyr, denne gang med en række nye scener, scenografier, kostumer og musik – alt sammen tilført af Oh Land (Nanna Øland Fabricius), den prisbelønnede koreograf, Yuri Possokhov og H.M. Dronningen. Udover de nye tilføjelser til selve balletten, planlægges der også en række særlige familievenlige forestillinger.

Crazy Christmas Cabaret og Eventyrteatret indtager Glassalen

Efter et års pause pga. Covid-19 kan gæster endelig igen opleve den elskede carbaret, der fra den 10. november til 15. januar på en blanding af høj-engelsk og Danglish forholder sig til samtiden med en satirisk og underholdende tilgang. Og til de små vil Eventyrteatret fra den 27. november til 19. december spille Det Magiske Julebånd. Et sjovt, spændende og rørende juleeventyr om de bånd, som vi så gerne vil binde til hinanden - især ved juletid - men som er så svære at knytte, når vi glemmer at lytte til hinanden.

Julekoncert med Tivoli-Garden og Nytårskoncert med Copenhagen Phil

Udover Snedronningen kan gæster i Tivoli også glæde sig til Tivoli-Gardens Julekoncert og parader. Lørdag den 20. november kan man fra kl. 14 opleve Tivoli-Garden på deres Strøgparade fra Kongens Nytorv og hen til Tivoli, og tirsdag den 14. december kan man opleve dem i Koncertsalen til Tivoli-Gardens Julekoncert med Nanna Rossen som solist. Derudover går garden parade gennem forlystelseshaven alle lørdage fra den 27. november til den 18. december. Og den 31. december er der selvfølgelig traditionen tro Nytårskoncert i Koncertsalen, hvor Copenhagen Phil spiller nytåret ind med Susanne Elmark og Caspar Philipson som solister og med dansere fra Tivoli Ballet Teater. Koncerten, der både spiller kl. 14 og 16.30 byder på musik og sang af bl.a. Puccini, Tjajkovskij, Franz Lehar, Niels W. Gade, Johan Strauss og selvfølgelig H.C. Lumbye. Dronningens nytårstale bliver vist kort efter den sidste koncert.

Flæskesteg og juledesserter i landsbyen på Plænen

Også i år vil man på Plænen kunne mærke julestemningen. Hele området er forvandlet til en lille landsby pyntet op til jul. I landsbyen kan gæster både nyde flæskestegs-sandwich, julehotdogs, shoppe julegaver og holde varmen med enten en snueknuser med frisk citron og mynte eller den tyske klassiker, Feuerzangebowl - en Tivoli-gløgg med både Stroh rom og ild i. Til den søde tand kan hele familien sammen dekorere honninghjerter og selvfølgelig spise sig mætte i æbleskiver med alt, hvad der hører sig til. Og når man er mæt, er glad, kan alle der går efter sus i maven selvfølgelig bevæge sig ud i forlystelserne som alle kører.

I Nimb Bar skrues der også lidt ekstra op for forkælelsen de fire søndage i advent, når der inviteres indenfor til Afternoon Tea Extraordinaire "Christmas Edition" foran pejsen. Her serveres trøffel-, kaviar- og østersanretninger, mens jazzsangeren Frederikke Vedel, akkompagneret af pianist Johann Gustav underholder med et stemningsfuldt julerepertoire.

Cakenhagen har fået vokseværk og flytter udenfor murene i Tivoli

Fra den 19. november kan Københavnerne købe julekager, nybagte småkager, håndlavet chokolade og andre lækkerier fra Cakenhagen uden at skulle ind i Tivoli. Nimbs konditori åbner nemlig endnu en Cakenhagen - denne gang på Vesterbrogade 1. Med andre kan ord kagefans kan se frem til en nye oase i København.

Tal om Jul i Tivoli:

• Hver dag tændes der over en 1. mio. lys under Jul i Tivoli.

• Juletræet foran Koncertsalen er iklædt 235 kæder med 35.250 lyspunkter

• Der bliver brugt 10 tons gran, når der skal pyntes op i Tivoli

• Hvis man lagde alle granguirlanderne i en linje, ville den være 3 kilometer lang

• 1000 juletræer står rundt omkring Tivoli, og det største er 13 meter højt

• Der vises 18.000 duftende hyacinter til Jul i Tivoli.

• Hvis man lagde alle granguirlanderne i en linje ville den være ca. 3.000 meter lang.

• Dæmonen er pyntet op med 5.550 aktive lysdioder.

• Under Jul i Tivoli kører Rutsjebanen 235.118 gæsteture

• Den Flyvende Kuffert havde hele 156.942 gæsteture i 2019

• Minen stod for 104.868 gæsteture i 2019

• I julesæsonen bliver der solgt mere end 11.800 liter gløgg svarende til 35.435 kopper

• Der bliver skåret mere end 65.500 skiver flæskesteg i hånden til Tivolis flæskestegssandwich

• Hvert andet minut vendes der i gennemsnit en pandekage under Jul i Tivoli

• Der bliver toppet mere end 65.00 kopper Irish Coffee med flødeskum på en julesæson i Tivoli