Det Kongelige Danske Haveselskabs Have lige ved Frederiksberg Runddel er en af københavnsområdets smukkeste oaser. Her kan man beundre et væld af klassiske og moderne haverum såsom den buksbomkantede rosenhave og spejlbassinhaven, men set gennem en gastronauts brille er det den smukke, gamle bygning lige til højre for indgangen, der vækker størst interesse. Den huser nemlig en af københavnsområdets mest unikke gourmetrestauranter, Mielcke & Hurtigkarl. Bygningen, der er fra 1600-tallet, er indrettet og dekoreret med respekt for det gamle hus’ oprindelige udtryk af unge trendsættere fra kunst- og designmiljøet. Overalt er der sjove detaljer som de cirkusagtige herretoiletter med tissekummer omkranset af slips og tern, sommerfuglene, som pryder loftet, og grene og blade, som er malet på væggene.

Ligesom indretningen har menuen et meget kontemporært udtryk, som jeg vil lade Jakob Mielcke udtrykke med egne ord. Derfor spørger jeg:

Hvad er Mielcke & Hurtigkarl for en slags restaurant?

“Det første vi gjorde, da vi skabte den her restaurant, var at tage fornuften og sætte den uden for døren, og så brugte vi intuition resten af vejen. Den måde at være intuitiv på er skrøbelig og kan være farlig, men for os har det betydet, at vi har lavet en restaurant, der hænger rigtig godt sammen i dag. At arbejde med intuition gør dig i stand til hele tiden at holde dig på forkant og udvikle dit eget udtryk, og på den måde kommer du til at skabe ting, som ikke rigtig er endnu.”

Hvad er det for en slags mad, I serverer?

“Vi har en meget personlig stil, som vi værner om og er stolte af, og som jeg vil beskrive som avantgarde. Det vil sige, at vi i vores mad hele tiden undersøger det næste, vi tror, vil komme til at ske. Vores retter er moderne, men inspireret af, hvad der foregår omkring os i naturen, de her rammer, indretningen og det sted, vi ligger. 98% af vores råvarer er sæsonens danske, og vi kunne aldrig drømme om at sætte asparges på menuen udenfor den danske aspargessæson, men det hænger ikke sammen for os, at vi ikke kan bruge noget, der kommer fra syd for Kruså. Jeg synes ikke, man skal flyve alle sine råvarer ind fra øst og vest, men jeg kan ikke undgå som kok at blive inspireret af andre landes køkkener.”

Hvad inspirerer dig ellers som kok?
“Det er et mål for mig at have mit eget helt unikke udtryk, så jeg lader mig ikke inspirere så meget af andre restauranter. Det tror jeg, man skal passe på med, selvom det ville være så meget nemmere, hvis jeg kunne se noget, der fungerer, bare at bruge det. Men det er ikke en mulighed, der er til rådighed på hylden for mig. Jeg har altid i branchen været beskrevet som en, der lå ude på sidelinjen, og der kan jeg godt lide at befinde mig. Fremfor på andre restauranter lader jeg mig derfor inspirere af at være ude i naturen, at gå på museum og især af mine mange rejser. Jeg tager altid noget med hjem, som jeg bruger på menuen - som en slags postkort”

Hvem er jeres gæster?

“Det er en broget flok bestående af alt fra folk, der sparer sammen til at spise ude en gang om året til vores stamgæst på 98 år, som netop er død. Vores køkken henvender sig ikke til et specielt segment men til mennesker, som fremfor at lade sig imponere af det, der er oppe i tiden, går deres egne veje. Det er ofte folk, som går op i design, æstetik og kreativ mad, og rigtig mange af vores gæster er udlændinge, men ikke nødvendigvis nogle, der har fundet os i en Michelinguide."

Nej, for trods det, at I de seneste mange år er blevet spået en michelinstjerne, har I ikke fået en. Hvorfor egentlig ikke, tror du?
“Fordi vi ikke er en michelinstjerne værd i Michelins verden, og det faktum er der ikke noget galt i. Til gengæld er det galt, når Michelinguiden af nogle bliver tolket som et kvalitetsstempel man skal have for at være en god restaurant. Guiden har som sin største opgave at være garant for, at michelininspektøren kan få et måltid på en restaurant, og så kan der komme en gæst et halvt år efter og få en tilsvarende oplevelse. Det kan vi ikke på nogen måde garantere, for vores menu er en metamorfose, som ændrer sig hele tiden. Jeg har talt med mange af de inspektører, som har været her, og især den sidste, som var her, var jeg ikke i tvivl om, havde en stor oplevelse. Men det er ikke det samme, som at vi er en michelinstjerne værd. Jeg ville da gerne have haft en, for den effekt, en stjerne har på antallet af gæster, anerkender jeg. Men jeg kunne aldrig drømme om at lave om på noget, så det passer ind i en model.”

Mielcke & Hurtigkarl er udover om aftenen netop begyndt at have åbent til frokost, hvor man kan få serveret en kortere udgave af aftenmenuen. Når vejret er til det, kan man spise ude i den smukke have midt i storbyen men dog langt fra stress og jag. Åbningstiderne er henover foråret og sommeren tirsdag-lørdag 12-16 og 18-22. Efterår og vinter er der kun åbent om aftenen.