Italiensk hygge og hjemlig atmosfære hos Tatta Ristobar

Foto: Frisk pasta med Karl Johan svampe, cremet trøffelsauce og parmesan

Tatta elsker at lave mad og jo flere han får lov at forkæle med sin dejlige madlavning, jo større bliver smilet og så går han op i at gæsterne er glade og mætte når de går, så de får lyst til at vende tilbage til endnu en egnsret fra støvlelandet. 

Menukortet er ikke stort, men der er hele paletten af anti-pasti, pastaer, hovedretter, desserter at vælge imellem og Tatta er glad for at bruge forskellige typer kød. Efteråret er sat ind og sæsonen er præget af lam, and og vildtsvin. Og her er igen hentet inspiration fra hele Italiens rustikke køkken hos familie og venner, hvilket gør det spændende at spise hos Tatta. Når du har været menukortet igennem, er der altid andre fristende specialiteter på tavlen. Denne tavle giver Tatta frihed til ikke at være "låst" i et bestemt menukort, men kreere nye retter løbende og giver gæsterne nye spiseoplevelser og måske får retten plads på menukortet, hvis den bliver ekstra populær blandt gæsterne. 

Italiensk hygge og hjemlig atmosfære hos Tatta Ristobar_2

Foto:  Agnello scottadito lammekød med salmoriglio dressing

Udover at lave god mad, er Tatta og familien stolte af, at de sammen med gæsterne skaber en hjertelig og hyggelig atmosfære, for dette kan ikke tvinges, det skal komme naturligt. Og selvfølgelig hjælper det rigtig meget at gæsterne kommer med ønsket om at hygge sig og give tid til at lade aftenen udvikle sig. Nogle har lige brug for et "hurtigt" måltid varm mad på en travl hverdag og det kan være lige så hyggeligt, for den lille stund, hvor vi pauser hverdagens trummerum og får lidt godt at spise, er guld værd og kan vi se at gæsten går glad videre, så er målet noget. Ligeledes gælder for dem som reserverer bord til en hel aften af forkælelse, hvor der er god tid til at nyde flere retter, fylde glassene med gode vine, italiensk øl og vand - alle er velkomne og alle er vigtige for Tatta og familien. 

Italiensk hygge og hjemlig atmosfære hos Tatta Ristobar_3

Foto: Sbrisolona mørdejtærte med forskellig fyld, Espresso,

Bare kaffe og kage tak

Selvfølgelig og velkommen til Tatta´s - Når kaffetørsten sætter ind og måske den søde tand, så er det bare en tur ind til Tatta, for her kan kaffen nydes på en solbeskinnet dag udenfor på hjørnet af Nørregade og Gravene eller inde i Ristobarens hyggelige stue. Måske du ikke har besøgt Tatta før og så er det da alletiders at kigge ind til kaffe, tjekke menuen og reservere bordet. Det er altid en god ide at reservere bordet, for selvom der er stille tidspunkter er der ligeså tit fyldt op og det kan være svært at vide hvilke dage der kommer mange. Frokosten er ofte let tilgængelig imens aftenerne hurtigt kan være booket. 

LÆS MERE OM RISTOBAR TATTA