Så sidder du der igen, ved bordet med svigermekanikken. Svigerfars historier fra sidste år gentages og bedstefar taler fortsat om, hvordan alt var bedre dengang. Skåles skal der traditionen tro og pludselig hviler øjnene omkring bordet på dig. Hvad har du egentlig at bringe til bordet? I samråd med Aalborg Akvavit følger her en hurtig guide, der ruster dig med den mest basale viden om akvavit.  

Noget om temperatur

Serveringstemperatur har stor betydning for oplevelsen af en snaps. Serverer du snapsen kold, dæmper du i reglen oplevelsen af styrke og smag. Serverer du den ved stuetemperatur, får du i stedet flere duft- og smagsnoter med

Noget om styrke

Oplevelsen af en akvavits styrke ikke kun afgøres af alkoholprocenten. når vi taler om en “kraftig” eller “mild” snaps, er det i høj grad også krydringen og lagringen, der spiller ind og afgør oplevelsen af styrke

Noget om definitionen

Ikke hvilken som helst snaps kan kalde sig “akvavit”. for at opnå betegnelsen skal alkoholprocenten f.eks. være på minimum 37,5%. og måske vigtigst af alt: en akvavit skal altid være krydret med destillat af dild- og/eller kommenfrø

Noget på latin

Ordet “akvavit” stammer fra det latinske aqua vitae, der betyder “livets vand”. Betegnelsen hentyder til de mange gode egenskaber, man oprindelig tillagde akvavitten – f.eks. som lægemiddel og kilde til evig ungdom.

Noget forældet

I starten af 1800-tallet opfandt teolog og brændevinsbrænder Peter Mathias Spendrup en målestok for alkoholgraden. Spendrup-graden var en årrække den officielle målestok for dansk brændevin. En akvavit på 47 % vol. er 8 grader Spendrup

Tip: Vil du imponere svigermor eller holder du måske jul i udlandet, så kan du brillere ved at bringe et stykke gedigen dansk alkoholkultur, en akvavit, med som værtsgave, selvfølgelig suppleret med din nyeste viden om akvavit. Vælg en gylden akvavit, hvis den skal falde i de flestes smag. Vælg en klar, hvis den skal være som i gamle dage.