Arti’kok er en fin lille restaurant med bløde møbler, kunst på væggene, hvide duge og høje vinglas. På kortet er der stenbiderrogn med rygeost, foie gras i ravioli og rabarber til dessert. Restauranten er med sin finere franske brasseriestil på mange måder skåret over et velkendt succeskoncept.
Men på ét punkt skiller Arti’kok sig ud: Restauranten ligger i Hvidovre og ikke inde midt i København. Ganske vist kun 10 minutter i S-tog fra Hovebanegården, men alligevel mærker de tre restauratører Michael Nyenstad, Martin Knak og Andy Andersen den lille forskel på Indre By og Vestegnen i deres daglige arbejde.
”I byen gælder det om at være anderledes og skille sig ud. Herude er du anderledes, hvis du ikke serverer stegt flæsk og hakkebøffer,” fortæller restaurantchef Martin Knak.
Forudindtagethed må omgås med snilde
I det hele taget er gæsternes forudindtagethed af og til en udfordring for de tre restauratører, men den kan omgås med en lille smule list og snilde.
”Vi har haft måneder, hvor vi har kørt meget med stegt lever og brisler og sådan noget. Tit har vi ikke sagt til vores gæster, hvad det var de fik, før de havde spist det. For ellers er folk hurtige til at sige, at det kan de ikke lide. På den måde har vi givet folk nogle gode, anderledes oplevelser,” beretter køkkenchef Michael Nyenstad.
”Selv sådan noget som kammuslinger kan folk stejle over. Den slags giver tit udfordringer. Men vi er stædige, og jeg tror, vi har fået givet Hvidovre lidt mere madkultur, end inden vi åbnede,” fortsætter Nyenstad.
”Det er generelt rigtig glade gæster, vi har, og det er fedt, at tit så får man et håndtryk eller en krammer, når de går ud af døren. Det er da bedre, end at det bare kommer som en selvfølge, at det skal være i orden”
Krammere og halvfulde glas
De tre indehavere har alle en fortid på finere restauranter i København og udlandet. De lægger da heller ikke skjul på, at de ikke har tænkt sig at gå på kompromis med det høje ambitionsniveau, bare fordi de nu slår deres folder på Vestegnen.
”Det er generelt rigtig glade gæster, vi har, og det er fedt, at tit så får man et håndtryk eller en krammer, når de går ud af døren. Det er da bedre, end at det bare kommer som en selvfølge, at det skal være i orden,” fortæller Knak.
Til gengæld har han ofte lidt ekstra forklaringsarbejde ved bordene.
”Man får da den der med at hvorfor hælder man kun et halvt glas vin op, når der er plads til mere. Men til gengæld synes folk tit, det er interessant at høre noget mere om vin end det, de lige kan læse bag på flasken nede i supermarkedet, hvor de fleste ellers køber deres vin.”
Hjem med S-toget
Turen hjem fra Arti’kok er ikke lang. To minutters gang til stationen og så ind i et tog. Før man ved af det, står man igen tilbage i byen.
Længere er der jo heller ikke til Vestegnen.
Slet ikke, når der er god mad, der trækker.