Når vi får gæster skal de forkæles, koste hvad det vil. I flere år har vi troligt bestilt oksemørbrad hos den gode slagter og indkøbt dyrt, håndlavet chokolade til kaffen, når vi ventede gæster og gerne ville imponere dem med noget særligt. En luksusråvare var kendetegnet ved at koste mange penge.

Modreaktionen på denne tendens ses nu i, at det er de gratis eller næsten-gratis, men meget sværere tilgængelige goder, som er denne sæsons lille sorte, når der er fest omkring spisebordet. Flere og flere af os har rigtig mange penge men ikke særlig meget tid. Derfor skal der lægges en stor personlig indsats i fremskaffelsen, før en råvare er rigtig luksuriøs. Allerhelst skal du finde maden selv. Mere økologisk, friskt og overskudsagtigt fås det ikke.

Her er en begynderguide til hvorfor, hvad og hvordan inden jagten på de nye luksusråvarer går i gang.

Bag om tendensen
Bevægelsen starter i restaurationskøkkenerne og fortsætter derfra ud i de små hjem.
Turgængere i Københavns parker og skove har længe kunnet undre sig over, hvorfor prominente kokke stadig oftere observeres med en vis legemsdel i vejret og næsen i de grønne faciliteters urtebede. Her kommer forklaringen: De plukker sødskærm, ramsløg, skovmærke, bregneskud, skovsyre og andre uundværligheder til aftenens menu.

Urteleksikoner og svampebøger bliver i stigende grad hvermandseje. Det er nemt at kombinere med et storbyliv at tage familien og en kurv under armen i weekenden, og så går turen til skoven. Det kræver stort set ikke noget forarbejde og ingen vedligeholdelse i hverdagen – tingene er der jo bare. Når man alligevel er i skoven, så fylder man lige bunden af barnevognen med svampe og lidt skovsyre, og så er forretten hjemme.

Naturlig mad er luksus, fordi det er begrænset, superøkologisk, friskplukket og kræver en personlig indsats. Den yderste luksus består også i at have været med i hele processen fra jord til bord. Vi vil lave mad der er så enkel, at vi selv kan stå for det hele. Hvor den helt friske velbehandlede grøntsag, frugt eller urt er i fokus frem for den indkogte klisterglace, det tager fire dage at lave.

Enkel luksus
På landets finere restauranter gør man ikke så meget ved de friske urter ud over at rense dem grundigt for snavs og spindelvæv. Du skal selvfølgelig gøre det samme. Dine gode svampe skal hverken friteres, køres på Paco Jet’en eller serveres med alt for mange andre komponenter. Dels er det synd, dels stjæler det tid, du ellers kan bruge i skoven.