Fransk uge i Københavns restauranter
I Frankrig indledes ethvert festligt måltid - eller bare et spontant møde mellem venner - med en aperitif! For at sætte fokus på den franske aperitif har 43 restauranter i København og provinsen taget idéen til sig og holder fransk uge fra den 12. til den 19. juni. De deltagende restauranter serverer en tre-retters franskinspireret menu og en aperitif bestående af et glas Crémant d’Alsace til 250 kr. Se hvilke restauranter, der deltager og med hvilke menuer på frenchdiningweek.dk, hvor man også kan købe billetter.
Arrangør: Sopexa* i samarbejde med dining week

Tilmelding online HER

Fransk aperitif og marked ved Torvehallerne
Selv om du ikke er hjemme i den pågældende uge, skal du ikke snydes for fransk stemning, for som optakt til den franske uge, er der et stort fransk marked ved Torvehallerne fredag den 10. og lørdag den 11. juni. Her kan man smage alt godt fra Frankrig, høre live musik og i bedste Montmartre-stil få tegnet en karikatur af sig selv eller konen/manden/barnet af den franske kunstner Thierry Capezzone (som også har tegnet dronningen).

Hvor: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, 1360 København K
Åbningstider : Fredag 10. juni 10.00 – 20.00 og lørdag 11. juni 10.00 – 18.00
Adgang: Gratis
Arrangør: Sopexa*

*markedsføringsbureu for primært franske landbrugsprodukter