Et af de åndehuller er Gråbrødre Torv, opkaldt efter Gråbrødre Kloster som blev oprettet i 1238 og nedlagt i 1530. Rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede sin gård, men den blev revet ned i 1663 efter han blev dømt for landsforræderi. Der blev rejst en skamstøtte for ham og pladsen fik navnet Ulfeldts Plads. I 1728 brændte det meste af pladsen og først i 1841 fik torvet sit navn tilbage – altså Gråbrødre Torv. I 1902 blev et platantræ plantet og det står rank og flot midt på torvet den dag i dag. Skulpturen på torvet er skabt af Søren Georg Jensen.

På syd siden af Gråbrødre Torv finder man Restaurant Le Pavé, som i mere end to årtier har givet sine gæster franske kulinariske oplevelser med varm og hjertelig betjening. Så Le Pavé må siges at være en stor del torvets nutidige historie.

Fransk frokost i et københavnsk åndehul_4

Bag Restaurant Le Pavé står Adonis og Katja med stor passion for det franske køkken og skænker med stolthed og rund hånd dejlige franske vine i glassene. Værtsparret og deres faste personale kender maden og vinene så godt, at de med god faglighed kan rådgive deres gæster, så de får det bedste ud af deres besøg. Le Pavé har åbent hele ugen fra kl. 11:00 og byder velkommen til en lækker frokost med franske klassikere som okse tartar, hvidvinsdampede muslinger, egg benedict, Coq au Vin samt Smørrebrød, som også serveres på bræt med 4 mindre stykker – skulle man have lyst til lidt af det meste.

Fransk frokost i et københavnsk åndehul_5

Trænger man til en rigtig god kop kaffe og måske en hjemmelavet dessert til, såsom sommer- desserten Vacherin med friske bær (fransk marengskage med jordbær og vaniljeis) eller vinter-desserten Profiteroles med lun chokolade sauce, er man naturligvis også hjertelig velkommen indenfor i den hyggelige stue eller på den farverige terrasse på torvet foran restauranten.

Om aftenen får smørrebrødet en pause og hovedretterne udvides med velsmagende retter med råvarer som Pighvar, Ribeye, Lammekrone m.m.

Fransk frokost i et københavnsk åndehul_3

Alt andet lige, er her gode smagsfulde oplevelser til frokost og aften med et dedikeret værtspar og deres dygtige team, i køkkenet som i restauranten, som yder deres bedste for at give deres gæster en tidslomme af hygge og forkælelse. 

LÆS MERE OM LE PAVÉ OG BOOK BORD