Den 22. september inviterer Marchal til en eksklusiv Four Hands Dinner med husets egen Køkkenchef Alexander Baert og hans kollega (og nu også ven), Ulrik Jepsen – det kreative talent bag Oslos toprestaurant, Restaurant À L’aise.
De to mødtes første gang, da Ulrik lagde vejen forbi Marchal til middag. Alexander, som allerede fulgte Ulrik på Instagram, præsenterede sig selv. De fandt hurtigt tonen, talte om smage og teksturer – og voilà, et drømmesamarbejde opstod.
Glæd Dem til tre eksperimenterende snacks plus otte uforglemmelige serveringer: fem signaturretter fra Alexander og tre fra Ulrik – alle inspireret af efteråret og skabt med de fineste danske og norske råvarer, de kunne få fingrene i. Tænk sprødt, farverigt og vanvittigt velsmagende.
De får ikke kun lov at smage deres mad – De får også historierne bag, når begge kokke træder ud af køkkenet og præsenterer hver ret. Det er som Netflix’ Chef’s Table, bare live – og med en sublim vinmenu.
Har De lyst til at forlænge glæden, tilbyder vi 15% på Deres værelsesreservation, hvis De kontakter room@dangleterre.com
Marchal glæder sig til at byde Dem velkommen.
Vigtigt at vide
Hvornår: 22. september – flere seatings fra kl. 18.00
Hvor: Marchal
Hvad: Otte-retters menu med præsentation af begge kokke og deres teams
Pris: 2.500 kr. for menuen / 1.600 kr. for vinmenu
Overnatning: Nyd 15% rabat på dagsprisen for ophold mellem 21. og 23. september. Reservationer skal foretages via room@dangleterre.com og rabatten er kun gældende ved dokumentation for booking af bord til Four Hands Dinner i Marchal den 22. september.
