Er udsigten til bloddryppende kød det eneste, der kan få dig i festhumør?

Jeg starter med limfjordsøsters til dronningens nytårstale - måske en skefuld dansk caviar ovenpå østersen. Forretten er lakserogn med rørt creme fraiche, hakket rødløg og sprødristet maltrugbrød. Og masser af dild. Hovedretten er selvfølgelig ovnbagt torskefilet - jeg går efter de små torsk på mellem et og halvandet kilo. Fileten bages i ovnen med en grønkålspesto (grønkål blendet med rapsolie, mandler og lidt hvidløg) og serveres med en rødbedepuré smagt til med lakrids, og smørsovs med kapers og citron. Dessert har aldrig interesseret mig særlig meget, men mon ikke jeg ryger i døgneren efter en Cornetto Classico?

 

Jeg har en stor fransk familie, og vi har altid markeret de særlige begivenheder med østers. I Limfjorden findes verdens største vilde bestand af de oprindelige (flade) europæiske østers, og de er allerbedst netop nu, hvor fjorden er kold. Så der er ingen undskyldning for ikke at spise østers til nytår. Limfjordsøsters er for mig at se rolls roycen indenfor østers, men mindre kan også gøre det. Hvis man synes, at den mineralske smag i limfjordsøsters er for meget, eller man ikke kan skaffe dem til nytår, så kan man enten springe på en vadehavsøsters eller de fantastiske irske Ostra Regal, som også er en vild østers med masser af smag.

 

Danskerne spiser alt, alt, alt for meget rødt kød. Det er, som om vi ikke rigtig kan komme i festhumør uden udsigt til et stykke bloddryppende kød. Men kød er tungt og gør dig træt og doven, ikke mindst når det matches op med solide rødvine. Fisk og skaldyr, derimod, gør dig let - og nærmest tvinger dig op på dupperne og ud på dansegulvet. Jeg synes, vi skal bruge nytåret til at droppe kødet, og i stedet sammensætte en fantastisk menu af havmad. For mig er nytårstorsken en nyklassiker, som jeg ikke vil undvære, men med indslag som kammuslinger, sort dansk hummer, jomfruhummer, ægte dansk caviar og de fantastiske søkogte skagenrejer, synes jeg ikke, havet har noget at skamme sig over.

 

Jeg åbner en limfjordsporter til limfjordsøstersen - det mineralske i østersen og røgen fra porteren går op i en højere enhed. Til de salte franske østers kan en knastør champagne godt komme på tale.  

 

Når jeg en sjælden gang imellem spiser kød, vil jeg helst spise dyr, der har levet deres liv i den frie natur. Vildtsæsonen varer et stykke ind i januar, så mon ikke der ryger noget vildt på tallerkenen en gang imellem, så længe det fås ferskt. Ud over det glæder jeg mig til stenbiderrognen kommer - måske allerede til februar, hvis vi er heldige. Tror, jeg har det lidt med stenbiderrogn som vegetarer har det med asparges - begge er forårsbebudere, og foråret glæder jeg mig massivt til!

 

Jeg fik i starten af året en åbenbaring, som jeg gerne vil dele med verden. Jeg var på Gastro Cruise i februar måned i havnen, hvor vi spiste blåmuslinger på 5 forskellige havnerestauranter. Det var en forrygende oplevelse, men jeg fik benene slået helt væk under mig, da vinimportøren Sune Rosforth serverede hvidvinen La Lune. Før da havde jeg nok ikke helt forstået hele det der koncept med naturlige vine, men det var en vin helt i en klasse for sig. Jeg har efterfølgende brugt lidt tid på at forstå og smage økologiske, biodynamiske og naturlige vine, og det er helt sikkert vejen frem. Så nytårstippet herfra må handle om at prøve noget andet end svovlet supermarkedsvin i det nye år.