Troyes er en gudsforladt ikke helt lille by i den sydlige – og ikke særlige fancy – del af Champagne. Kendt for en ubehagelig pølse, hvis indhold vi IKKE vil komme ind på her, (men du kan læse om den her), og næppe hvad man vil kalde en gastronomiske metropol, hvis man ikke er opvokset i Øvre Volta eller Vejby Udmark. Ikke destomindre. En vinbar af de helt saftige har fundet vej hertil.
Bindingsværk og revnede ruder
Huset er gammelt på den der måde, hvor man ikke rigtig ved om det er fire eller fem hundrede år, for hvem søren kan huske det? Vinkælderen under huset er hvælvet og skæv og at komme rundt i den kræver diplom i klatring fra minimum Kullen. Og hyggeligt er det. Som regel møder man Frank i baren, når man træder ind ad døren, med forstykke på og viskestykke kastet over skulderen. En mand, der tydeligvis er havnet på sin rette hylde. Og som svinger om sig med god vin på glas og en kaffe til komme igennem dagen på.
Og maden?
Tja, hvis ikke indehaveren Jean-Michel – med tilnavnet Gagnaire (!) – laver den, så gør hans mor. Skinke og kartoffelmos fx. Men. Ikke en hvilkensomhelst skinke selvfølgelig, men fra en eller anden gut i nærheden af Toulouse, der opdrætter naturlige møgsvin på den rigtige måde. Simpel mad, men hele tiden med fokus på gode råvarer og særpræg. Mad med en konkret historie og oprindelse. Ikke at man gør sig til af det, åh nej, sådan er det bare, men prøv lige at spørge ind til det.
Og vinen?
Åh jo, en vinbar er det jo. Det bedste af det bedste inden for naturlig vin og til rørende priser. Hvad vi venter på? Ingenting. Spiseliv venter ikke. Spiseliv sidder jo lige her.
