Med servering i THE UPPER LOBBY, omgivet af dybe, bløde møbler og smukke blomsterdekorationer, er det vores ønske at skabe en lounge-café med en afslappet stemning – men med et ambitiøst udvalg af signaturretter og cocktails, der skifter med sæsonen.
Her er noget for alle aldre – og alle tidspunkter på dagen, men finder De mod forventning ikke hvad De søger, så spørg endelig Deres tjener.
THE UPPER LOBBY menu byder på et udvalg af lette og elegante retter, herunder forskellige salater, en d’Angleterre-omelet med caviar, vores berømte hummercroissant og lækre kager fra MAISON.
THE UPPER LOBBY er åben hver dag fra kl. 12.00 til 01:00.
Cocktails serveres fra kl. 14.00.
Reservationer er ikke nødvendige, kom bare forbi, og vi finder Dem en passende plads.