I anledning af at Danmark er vært for MICHELIN Guide Ceremony Nordic Countries, præsenterer vi i samarbejde med Copenhagen Cooking et unikt initiativ for alle madelskere: Dining Week – En bid af stjernerne, som netop er gået i salg i dag. Under Dining Week kan du denne gang se frem til et nyt niveau af menuer på udvalgte restauranter med tilknytning til MICHELIN-guiden, som en del af vores restaurantfestival fra den 6.-15. februar - til en særlig pris.

Tag på gastronomisk rejse i Århus, hvor den 1-stjernede Restaurant Substans inviterer på en oplevelse i særklasse med fokus på solidt køkkenhåndværk og de bedste lokale råvarer i sæson. I Rønde præsenterer Restaurant Moment blandt andet en kompromisløs grøn menu, hvor naturen er i centrum og smagene løftes til nye højder.

Kom med på en smagsrejse fra hovedstaden til Sydsjælland. Hos Restaurant á terre i hjertet af København forenes fransk cuisine med de fineste nordiske ingredienser, mens Restaurant Ark imponerer med deres helt unikke og innovative plantebaserede univers. I Præstø kan du nyde den idylliske udsigt over fjorden hos den 1-stjernede Frederiksminde, hvis menu hylder havets frugter, sæsonens vildt og lokale specialiteter. Endelig byder 1-stjernede Parsley Salon i Hellerup indenfor til en oplevelse i pagt med naturen, hvor menuen skifter med sæsonen, og en stor del af råvarerne sankes direkte i det fri.
Se alle menuerne til Dining Week - En bid af stjernerne her og den fulde liste med mere end 330 restauranter for Dining Week her.