Fra pavillonerne på Kgs. Nytorv over vinbar i Stræderne til Strandbar i Charlottenlund. Og så lige en isbar i Køge, en sandwichbar plus det løse. Restauratørparret Sofia og Manos Richardt har prøvet lidt af hvert siden de begge startede i branchen som 16-årige. Nu er det så et frankofilt brasserie på Vesterbro, det gælder, i et kvarter som er nyt for de to garvede iværksættere. Dørene blev slået op for 3 måneder siden, og de to er allerede helt forelskede i deres nye kvarter, hvor forskelligheden blomstrer og der er plads til alle.
Bilvrag, oversvømmelse og døde dyr i baghaven
Men at de endte på Vesterbro er faktisk lidt af en tilfældighed. En af dem, som der skal en stor omvej til at støde ind i. I Sofia og Manos’ tilfælde hed den store omvej en gammel skovriderbolig ved Vemmetofte Kloster nær Faxe. Her flyttede de ned med deres 5 børn i alderen fra 2 til 14 år for at prøve drømmen af om at bo på landet. Skovriderboligen var et sted, hvor idyllen var til at skære igennem om sommeren, men også der hvor det blev åbenbart for de to, hvor de hører hjemme. På stenbroen hvor naboen ikke har bilvrag i haven, hvor gummistøvler ikke er et overlevelsesredskab og hvor man ikke, som det skete i Vemmelev, kan risikere oversvømmede åer og en hjort som lægger sig til at dø ved bagdøren.
”Der er bare røvsygt på landet.” Manos Richardt er ikke i tvivl. Landet er ikke noget for ham. Men det er Vesterbro. I Istedgade må man gerne skille sig ud, køre stor amerikanerbil og have lidt større armbevægelser end de fleste. "Vi er jo lidt nogle skæve eksistenser", som han siger om sig selv og sin bedårende hustru, som med fjer i håret og cowboyhat og ditto støvler på denne dag bestemt vil falde lidt udenfor det normale billede i mere provinsielle rammer. Men her på Vesterbro er der plads til alle.
”Her er lidt Paris-agtigt, som når man går ned på Montmartre, fordi der er så mange forskellige mennesker og lidt den samme stemning.”
Paris i hjertet
Paris har en særlig plads i hjertet på de to restauratører, og denne forkærlighed fornægter sig da heller ikke i indretningen af Det Gule Hus, som har fået en ordentlig omgang mørk maling, spejle og store franske plakater på væggene og smukke franske lysestager, som er egen import fra markeder i Frankrig. Menukortet er tilsvarende frankofilt med skiftende franske klassikere såsom boeuf bourgignon, rørt tatar og moules frites foruden lavastensgrillede bøffer med hjemmerørt bearnaise til. I montrerne på disken står et rigt udvalg af fristende tærter og kager fra den franske bager i Københavns Torvehaller.
(Artiklen fortsættes nedenfor)
”Det skæmmer mit øje at se alle de damer der sidder og drikker guldøl alle steder. Jeg har en mission om at få dem til at drikke flere bobler. Man kan altid drikke champagne, også til morgenmad.” - Sofia Richardt, restauratør
Café med kaffe og øl - og også gerne bobler
Men Det Gule Hus er stadig en café, sådan som det har været i ganske mange år efterhånden, og stamgæsterne har taget godt imod de nye indehavere. Selvom omgivelserne er blevet lidt mere elegante, må man stadig gerne komme forbi til en kop kaffe eller en øl. Og så har Sofia Richardt en idé om, at hun gerne vil lære Vesterbrodamerne at drikke nogle flere bobler.
”Det skæmmer mit øje at se alle de damer der sidder og drikker guldøl alle steder. Jeg har en mission om at få dem til at drikke flere bobler. Man kan altid drikke champagne, også til morgenmad.”
Ja det kan man nemlig, især når man er på Vesterbro. Ikke mindst når der er sol på fortovspladserne, når der er gode mennesker bag baren og når der er Edith Piaf og Nina Simone på anlægget. Og det er der på Det Gule Hus.
