Nogle af de største navne indenfor dansk bluesmusik gæster lørdag eftermiddag værtshuset Den Gyldenblonde i Valby. 

Mik Schack, H.P. Lange og Troels Jensen spiller Delta Blues, den fantastiske stilart indenfor blues, der kommer dybt inde fra de amerikanske sydstater og blev pioneret af navne som John Lee Hooker og Leadbelly. 

Bluesmusikerne H.P. Lange og Troels Jensen er begge blevet kåret som årets bluesnavn og er akkompagneret af tv-stjerne-kok-musiker Mik Schack, bl.a. kendt fra tv-programmet Hjemmeservice og fra utallige andre ting. 

Koncerten er gratis og øllene er kolde og billige.

 

Mere om Delta Blues

Delta Blues er en af de tidligste former for bluesmusik. Det kan dateres tilbage til omkring 1900, og de første indspildninger findes fra 1920'erne. Klassiske instrumenter i Delta Blues er guitar, slide guitar og mundharpe.

Navnet kommer fra det område i USA, hvor genren opstod, Mississippi Deltaet.