Man bør faktisk græde over spildt champagne. Men det er svært at drikke syv flasker champagne (modigt tilsendt af Solarex Wine) på én gang – især alene. Derfor blev boblevinene separeret fra hinanden og delt ud på rejsehold. Dén gerning resulterede i en ganske berusende rejse på cykel, til ukendte privatfester, til firmafredagsbar og til fejringer – alternative fejringer…
Første flaske
Åbningen af Michel Arnould Carte d'Or 2002 (308 kr.) startede helt efter planen. Både hvad angår stereotyper, og hvor denne champagnesmager havde planlagt, den skulle åbnes – på et reklamebureau selvfølgelig. Et sted på ydre Østerbro på 2. sal i et kæmpe, åbent rum med store vinduer, som det sparsomme forårslys prøvede at falde ind ad. Der var ingen coke, og der var ingen whisky. Kun én af Arnoulds champagner og en netop afsluttet arbejdsdag. Der blev flashet ord som branded content, return of investment og buzz marketing sammen med en lille håndfuld andre, indtil champagnen var tom og vi skulle videre til fernisering i indre by (for selvfølgelig skulle vi det…).
Sådan smager Arnould Carte d’Or 2002:
50 % Pinot Noir / 50 % Chardonnay. Mørke, lagrede toner a la cognac, oxideret på en klædelig måde, men nok ikke gemmeværdig mange år endnu. Brune æbler og eksotiske frugter, masser af banan og en del bibeholdt syre med lidt ala rugbrødssirup i topnoten.
Anden flaske
Michel Arnould Brut Rosé (230 kr.) var anden panje i felten. Den var også forberedt. Havde i hvert fald ligget klar i køleskabet i flere dage – men impulsivt hevet ud af samme, da veninde lagde en besked ind på mobilen. Det var 8. marts: Kvindernes Kampdag – en perfekt anledning til at drikke lyserød champagne (generelt behøver vi ikke mange undskyldninger). Fluks cyklede jeg hen til min høje veninde Ibi med det lange, bølgende hår og store livsapetit. Kvindekampen var ikke eneste kvindelige landevinding, der blev blev fejret: Andre traditioner og frisindende tanker er kommet til siden stemmeretten, fri abort og Wonderbra’en. Retten til at tale om sex ligesom mænd. Om vores eksperimenter og nye oplevelser. Men nu handler det jo om champagne. Der blev skålet flot med den høje veninde eller højt med den flotte veninde, til denne kvindekampstirsdag blev sen, og vi modvilligt måtte bryde festen op.
Sådan smager Arnoulds rosé:
100 % Pinot Noir. Ikke overimponerende eller koncentreret. Lysbleg farve og ubalanceret til den syrlige side med noter af hindbæressens, sportsvand samt rød grape og ikke voldsomt nuanceret. Når det er sagt, har roséchampagne bare det der ekstra element, som imponerer, og så endda til en voldsomt sympatisk pris. Det anbefales dog herfra, at den drikkes sammen med et syrligt indslag, måske friske bær, så andre komponenter kan hive smagen op.
Tredje, fjerde, femte og sjette flaske
Efter vellykkede fejringsomstændigheder med roséen blev niveauet hævet yderligere. Både i kvantitet (fire flasker) og kvalitet (fredag). Her kunne jeg ikke lægge promilleansvaret på kun en enkelt veninde, så to mænd, Christian og James, blev hevet ind fra sidelinjen. Smagningen blev diciplinært afholdt i fotografen Christians gemakker i Pilestræde, der som oftest er præget af en ufungerende dørtelefon, noget-på-anlægget-med-elektro og meget ringe smageglas (derfor var et enkelt glas kommet med mig i den allerede flaskefyldte taske). Champagnen tjente som opvarmning til nattens eskapader og en længere aften, der ville starte med en fest på Vesterbro, efterfulgt af den måske mest berliner-agtige (aka sentlukkende) elektroniske bar Dunkel på Vester Voldgade.
Med en halvt drukket Brut Tradition i hånden og en Demi Sec i tasken, kørte vi tre umage og ganske højstemte tenorer mod Vesterbro.
Sådan smager Michel Arnould Grande Cuvée (260 kr.)
70% Pinot Noir / 30% Chardonnay. Ganske rentonet i glasset med en del sødme, der falder blødt og let henover tungen. En del mineralitet får lov at titte frem. Vinen har ok balance, selv om den ellers heftige syre kæmper lidt imod sukkerfornemmelen, især i slutningen. Lækre noter af nødder, en oppulent fedme og cognac. Også god som cykeldrik.
Sådan smager Michel Arnould Brut Reserve (230 kr.)
70% Pinot Noir / 30% Chardonnay. Duften af saaaaftig, fyldig æblemost vælter op ad glasset. Lime og grapefrugt, store bobler og farligt letdrikkelig – desværre også fordi champagnen slutter kort. I munden er den frisk, næsten som ærteskud og smager af bomster og forår. Syresyresyre. Citrusnoter trænger sig på igen i munden, ligesom en smule basilikum og desuden hvidt brød. Fremstår også en smule syntetisk. En meget let og også ukompliceret vin, der egner sig godt til situationer, der har noget med FEST at gøre.
Sådan smager Michel Arnould Brut Tradition (215 kr.)
100% Pinot Noir. 100 % i orden. God begynderchampagne med et twist af vulgaritet. En boom-boom-champagne. Kage, modne frugter, en smule papkasse, eksotisk citrus, nødder og karamel, med en mystisk slutning af noget, der minder om permanentvæske. Tilsat et spændende skud ren kalk, der også er med til at gøre det til en interessant champagne. Til prisen et spændende tip.
Fest på Vesterbrogade. Trapper, 5. sal. Elektronisk musik. DJ-pult og kolde drikkevarer i køleskabet, kolde øl og ukompliceret hvidvin. Musikere, iværksættere, vinhandlere m.m. er samlet på de omkring 80 kvadratmeter, som lejligheden udgør. Nogle tager en bane med en sammenrullet 500-kroner-seddel, andre får et skvæt Demi-Sec fra Arnould, skænket i engangsplastikglas.
Sådan smager Michel Arnould Demi Sec (215 kr.)
100% Pinot Noir. Overvejende enkel, sød champagne med noter af tørret frugt og julekrydderi. Ikke hvinende sød heldigvis, og balancen mellem sødme/syre og mundfylde/haribomix er ok. Stadig fremstår sukkeret som en mur foran den ’rigtige’ vin bagved, men det er nok en smagssag. Er udstyret med livlige bobler. En del mineralitet prøver (forgæves) at trænge igennem, hvor især en saltet note toner frem. På frugtsiden står vi henne ved pæreboden; en mundfyldende smag af moden pære træder frem.
Højere, vildere, men ingen flasker
Vi skal videre. Vi skal på Dunkel. Klokken er nu 3. Og min cykel er punkteret i mellemtiden, mens vi holdt fest. Men siden jeg ikke har flere champagner at balancere med denne aften, tør jeg godt sidde bag på James’ cykel. Der er lang vej til Dunkel fra midten af Vesterbrogade, når man sidder på et bagagebærer, uden udsyn og bag en mand, man ved har indtaget alkohol i flere former. Jeg tør ikke sige så meget, og holder godt fast i ham, så godt jeg kan med fingrene krydset. Mirakuløst kommer vi helskindede frem til Vester Voldgade. Gaden er tom og stille og grå – bortset fra inden for i det mørke, dampende lokale, hvor en varm, tung bas lokker os tættere og tættere på de duggede vinduer. Der er øl og sjusser. Og shots, som folk gerne giver videre. Og masser af musik. Og masser af kærlighed. Aftenen fortaber sig i et flow af ubekymrethed i mange former – og ikke mindst bas – til det bliver lyst udenfor. Meget lyst.
Til syvende og sidste...
Den sidste vin dedikeres til dagen efter. For champagnepigen skal til fest igen. Jeg kan ikke lade være. Der er sammen med min gode ven Carlo fra Milano, der bor her i København, men stadig ikke snakker dansk (noget kvinderne kan li’, har jeg erfaret). Vi skal til fester med mennesker, jeg ikke kender. Jeg har ikke engang fået overtøjet af, mens jeg endnu står i entreen, før jeg bliver lagt an på af den kvindelige vært, som jeg ikke kender. Der er pakket i køkkenet, og her står mange flere flasker med boblende vine fra rundt omkring i verden. Ved siden af mystisk skåret blåskimmelost på små, knasende stykker brød. Om lidt lokker han mig til en cigaret på altanen. Men før jeg kaster mig helt ud i festen, åbner og smager jeg på den forholdsvist nænsomt transporterede, allersidste flaske champagne fra kuldet, dén med den mest sexede etiket og bedste udseende i familien. Proppen går af med kun lidt mere end et stille, fredfyldt suk, og skaber sin egen kontrastfyldte, rolige atmosfære til festen rundt om mig. Jeg er klar.
Sådan smager Michel Arnould Extra Brut (252 kr.)
100% Pinot Noir. Super, super god syre, mundfyldende og fine bobler, granny-smith-æble og ananas, spøjs sammenblanding af nordisk og øøh, hawaisk. Fin intakt mineralitet med fornemt integreret alkohol. Stadig blød på tungen. Nogle gange kan man åbenbart både se godt ud og være smuk indvendig samtidig.
Som altid, når man har drukket champagne, slutter aftenen ikke her. Men det gør til gengæld champagnen og dermed eksistensberettigelsen for fortællingen. Eneste, der er tilbage at sige, er, at champagne er verdens bedste, mest opløftende festdrik. Spar på mærkevaresprutten og snup en flaske bobler i stedet. Det virker. Skål – vi ses derude.