Brasserie Carl har altid været en fast del af Kurhotellets filosofi, at bringe nærende og let fordøjelig mad på bordet, da hotellets gæster ofte kommer i sundhedens øje med. Og det gælder til stadighed, men som enhver restaurant med stolthed og ære, betyder det rigtig meget at blive anerkendt af det lokale samfund og kunne stå på egne "ben" uden hotellets søjler til at bære sig.

Brasserie Carl er blevet en lokal restaurant på Strandvejen_1

I februar 2025 overtog Køkkenchef Bendix Sixhøj Laursen Brasserie Carl´s køkken for at give hotellets restaurant et løft til et moderne køkken, hvor det grønne gerne må fylde endnu mere og proteinerne være i topklassen. Og det lyder alt sammen rigtig godt, men alt skal jo lykkes. Vi kan lægge nok så meget grønt på tallerkenen, men det er vigtigt at maden smager fantastisk og gerne give gæsterne en oplevelse af, at få serveret mad med rigtig god smag og friskhed. Kan køkkenet tilmed overraske med nye smagsnuancer og sammensætninger, så får man da lyst til at vende tilbage, for at lade sig forkæle igen. Og det er her gæsteflowet har udviklet sig!

Brasserie Carl er blevet en lokal restaurant på Strandvejen_6

Selve hotellet troner så smukt ud til Strandvejen og emmer af, at der er styr på det og forventningen er, at det smitter af på Brasseriet. Når man tilmed bliver mødt af en faglig dygtig tjener, som viser en til bordet og tager frakkerne til garderoben, kan man så andet end at læne sig tilbage i den komfortable spisestuestol med armlæn og nyde turen.

Brasserie Carl er blevet en lokal restaurant på Strandvejen_3

Menukortet er smalt men byder alligevel på lidt til alle, hvad enten man er til mad fra havet, landet, luften eller vegetarisk. Denne aften valgte vi at smage en snack af marineret tun med avocadocrème & sesam, serveret på sprøde ris. Forretten blev taskekrabbe med ristede cashewnødder & hjertesalat vendt i grøn karry. Hovedretten var ny for os, så den måtte bare prøves og den var overraskende god. Her fik vi Ristet tempeh med selleri, hvidløg, østershatte, hasselnødder & skummet sherrysauce. Det som kendetegner de enkelte retter er, at der er kombineret sødt, sprødt, fedme og et snert af noget spicy. 

Brasserie Carl er blevet en lokal restaurant på Strandvejen_4

Bag desserterne står dygtige konditorer, så her er man altså nød til lige at finde plads. Der er gerne tre desserter at vælge imellem og her valgte vi Chokolade entremet med appelsin, chili karamel, mandler & fior di latte iscreme. 


Brasserie Carl er blevet en lokal restaurant på Strandvejen_5

Vil du gerne overraskes med lækre smage, bredt udvalg af alkohol fri drikke til mad, faglig betjening, smukke omgivelser og behagelig akustik, så må turen gå til Brasserie Carl på Skodsborg Strandvej. Det anbefales af reservere bord. 

LÆS MERE OM BRASSERIE CARL OG BOOK