Al Mercante, den stabile italiener i Bredgade, inviterer sammen med 360° nemlig bondemanden indenfor, så du ikke bare kan spise hans gode grøntsager, men også trykke ham i næven. I aspargessæsonen er dette naturligvis ingen ringere end den gode Søren Wiuff, der efterhånden er så berømt for sine asparges, at han burde få en flise på Frederiksberg Allé.

Når modsætninger mødes...
I virkeligheden er duoen 360° Nord og Al Mercante et ret så modsætningsfyldt par, men som bekendt er dette jo ikke i sig selv et dårligt udgangspunkt, og det er det bestemt heller ikke i dette tilfælde. Al Mercante er italiensk til benet, men med en fornuftig forståelse for, hvor restauranten ligger: i Bredgade, København, Danmark, Norden. Derfor er en stor del af de råvarer, som køkkenchefen Fernando Garcia benytter, fra disse – kølige – breddegrader. Men hvem siger, man ikke kan kombinere kølige råvarer med latinsk temperament? Lyder ravioli lavet af mel fra Kraggården, hvor melet bliver malet fem gange, lige som det skal for at opnå den bedste bageevne, måske ikke lovende?

Det bedste, vi kan finde
Svampe fra de svenske skove, grønt fra Lammefjorden og kød fra Himmerland. ”Det er nemlig det bedste vi kan finde,” hævder køkkenchef Fernando Garcia, og han har da ret. I samarbejde med 360° Nord finder de frem til de bedste lokale producenter, der kan levere varer, som Al Mercante kan bruge i deres fortsat italienske køkken. Og det involverer altså blandt andet Signore Wiuffs sprøde asparges, for asparges er jo ikke bare dansk eller nordisk, dem har man også brugt i Italien i flere århundreder, ikke kun i maden, men også som lægemiddel.

Aspargesfesten
Al Mercantes aspargesfest kører hver dag i juni til og med Sankt Hans, hvor der afsluttes med en passende Sankt Hans-fest. Du har mulighed for at møde både producenter (mindst to forskellige hver gang) og nogen af dem fra 360° Nord. De fortæller om deres produkter og deres passion for nordiske råvarer. Som

Se mere her. Der er endda besparelser for Spiselivs læsere...